Håndværkere og skønsmæssig ansættelse
Håndværkere og skønsmæssig ansættelse
Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen
Hvis Skattestyrelsen mener, at du har haft yderligere indtægter, som ikke er oplyst, kan de foretage en skønsmæssig ansættelse af din (skattepligtige) indkomst. Det ses ofte i praksis, at Skattestyrelsen har fokus på håndværkere ud fra en formodning om, at de har yderligere indtægter fra sort arbejde.
Du er som udgangspunkt skattepligtig af al din indkomst, uanset om den kommer fra Danmark eller udlandet, og uanset om den består af penge eller andre værdier. Du skal derfor oplyse om din indkomst til Skattestyrelsen, uanset om den er positiv eller negativ.
Hvis du ikke oplyser din (reelle) indkomst…
I praksis ser vi ofte, at Skattestyrelsen foretager en såkaldt skønsmæssig ansættelse af en skatteyders indkomst, når skatteyderen ikke har givet oplysningerne rettidigt eller ikke har givet oplysninger, som kan danne grundlag for en korrekt årsopgørelse.
Dvs. at din indkomst ansættes ud fra Skattestyrelsens vurdering, der baseres på flere elementer, såsom indkomst fra tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige samt opgørelse af privatforbrug.
Domstolspraksis har anerkendt muligheden for at foretage en skønsmæssig ansættelse, når skatteyderens privatforbrug er ekstraordinært lavt eller negativt set i forhold til dennes oplyste indkomst samt øvrige bevægelser i dennes formueforhold i indkomståret.
Skattestyrelsen formoder i denne situation, at skatteyderen og dennes husstand har haft yderligere indtægter, som har finansieret det reelle privatforbrug. Dette kunne f.eks. være indkomst fra sort arbejde.
Sort arbejde
Selvom omfanget af sort arbejde er mindre i Danmark set i forhold til mange andre lande, så udgør det stadig en ikke-ubetydelig del af økonomien og er omkostningsfuldt for samfundet. Derfor er det et område, som Skattestyrelsen har stort fokus på.
Skattestyrelsen må således skønne, hvad skatteyderens reelle indkomst har været i det pågældende indkomstår. Dette sikrer, at skatteyderen bliver opkrævet den skat, som vedkommende er forpligtet til at betale – hverken mere eller mindre – og at staten får den skat, som staten har ret til.
Dette skøn vil dog altid være forbundet med en vis usikkerhed, da Skattestyrelsen skal foretage en konkret vurdering for at fastlægge skatteyderens indkomst uden de nødvendige oplysninger.
Når Skattestyrelsen tager udgangspunkt i dit lave eller negative privatforbrug, foretages der en privatforbrugsanalyse. I praksis tager denne analyse udgangspunkt i flere elementer for at undersøge, om du og din husstand har haft mulighed for at leve et almindeligt liv, som levner plads til almindelige udgifter. Denne analyse skal foretages på baggrund af den enkelte skatteyder og dennes husstand. Derfor er det væsentligt, at Skattestyrelsen tager udgangspunkt i de konkrete forhold.
”Almindelige udgifter”
Hvis det antages, at du (og din husstand) har udgifter for samlet kr. 10.000 i måneden, så vil det være forventeligt, at Skattestyrelsen vil kræve yderligere dokumentation, og i sidste ende foretage en skønsmæssig ansættelse, medmindre du sandsynliggør eller dokumenterer, at dette er dit reelle privatforbrug.
Skattestyrelsen vil f.eks. formode, at dit reelle privatforbrug er kr. 35.000 i måneden, men at du har finansieret de resterende kr. 25.000 ved hjælp af indkomst fra sort arbejde (ikke-beskattet indkomst). Dit privatforbrug skal både dække dine faste udgifter, men også din skattebetaling. I dette tilfælde vil Skattestyrelsen forhøje din skattepligtige indkomst, og du har dermed ”gæld” til staten.
Hvordan ser en skønsmæssig forhøjelse ud?
Hvis Skattestyrelsen mener, at du har haft indtægter fra sort arbejde på f.eks. kr. 300.000 i et indkomstår, så vil Skattestyrelsen kunne forhøje din indkomst med kr. 300.000. Det vil resultere i en yderligere beskatning af kr. 300.000 i det pågældende indkomstår.
Selvom der er mulighed for at klage over Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse, er det væsentligt at pointere, at bevisbyrden er svær at løfte i praksis. Skattestyrelsens afgørelser stadfæstes i høj grad af senere instanser, hvilket er et problem, hvis deres skøn ikke er korrekt. Det er op til skatteyderen at sandsynliggøre eller dokumentere, at skønnet er forkert eller åbenbart urimeligt.
Praksis viser, at skatteyderen bør fremskaffe relevante oplysninger og dokumentation allerede i Skattestyrelsens sagsbehandling for at få det mest optimale (og korrekte) skøn i første omgang fremfor at forsøge at anfægte det i en efterfølgende klagesag.
Vil du videre mere om skønsmæssig forhøjelse, så læs også artiklen “Har Skattestyrelsen forhøjet din virksomheds skattepligtige indkomst“.
Bevisbyrde
I første omgang er det Skattestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse. Når denne bevisbyrde er løftet – f.eks. at du har haft indkomst fra sort arbejde – så er det op til dig at bevise, at der er tale om allerede beskattede midler, skattefrie midler eller at Skattestyrelsens skøn er forkert eller åbenbart urimeligt.
Konsekvenser
Hvis du afgiver mangelfulde eller forkerte oplysninger til Skattestyrelsen, risikerer du at blive straffet med en bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder – og i grove tilfælde indtil 8 år.
En yderligere konsekvens ved skatteunddragelse er, at man skal betale en inddrivelsesrente på skatten. Inddrivelsesrenten i 2024 er 7,75 %.
Brug for hjælp?
Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, eller vil du gerne komme Skattestyrelsen i forkøbet, så er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.
Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.
