Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Når du som streamer modtager såkaldte ”donationer” via din livestream på Twitch, så skal du være særligt opmærksom på, at ”donationerne” ikke skatteretligt anses som ”donationer”, men som skattepligtig indkomst.

Når du streamer og tjener penge på det – via Twitch ”donationer” – vil alle ”donationer” skatteretligt blive betragtet som skattepligtig indkomst. Det er for eksempel tilfældet, hvis du modtager 2.000 kr. som ”donation” til at åbne skins i CS:GO.

Du vil dog kunne fradrage købet, hvis du kan bevise, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Dvs. en omkostning, som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis du har udgifter til skins i dit virke som professionel gamer. Det er dog væsentligt at pointere, at det er op til dig at bevise, at du reelt set har afholdt denne udgift. Det er ikke tilstrækkeligt, at du kan fremlægge selve streamen, hvor du åbner de pågældende skins.

Du skal dokumentere, at du har afholdt udgiften. Det skal gøres ved at fremlægge bilag, der kan identificere udgiften, som f.eks. en købskvittering mv.

Hvis ikke du kan dokumentere dette, vil du skulle beskattes af 2.000 kr., og du vil ikke kunne få fradrag for købet af skins.

Ønsker du at vide mere om hvordan man beskattes som influencer, så læs mere her.

 

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis du ikke fortæller skattemyndighederne om alle dine skattepligtige indtægter. Du risikerer en skattesag, hvor den skat, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,75 % (2024), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden den 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Derudover risikerer du en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde, og i værste fald kan sagen resultere i en fængselsstraf.

Den 1. januar 2024 er reglerne ændret således, at der ikke gøres bødeansvar gældende i førstegangstilfælde, hvis skatteunddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis skatteunddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., vil sagen i førstegangstilfælde blive afsluttet med en bøde på 5.000 kr.

Når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 500.000 kr., vil bøden blive beregnet til to gange det samlede unddragelsesbeløb. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som én gang det samlede unddragelsesbeløb.

Hvis ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024, vil skatteunddragelsesbeløb, der ikke overstiger 60.000 kr., blive beregnet som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed.

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 kr.

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er efter den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 200.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 100.000 kr.

 

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med skatterådgivning, bl.a. med hvordan du skal selvangive og med at hjælpe dig med at få det bedst mulige resultat, hvis Skattestyrelsen har kontaktet dig og varsler en skattesag og/eller en straffesag.

Hvis du har spørgsmål til din selvangivelse, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Er du influencer, instagrammer, youtuber, streamer eller blogger, så læs med her! Influencer-marketing har ændret den ”almindelige” aflønningsform, da du som influencer ikke kun modtager betaling for dit arbejde, men ofte også modtager gaver, vareprøver mv. Derfor er det vigtigt, at du husker at oplyse al indkomst til Skattestyrelsen.

 

 

Opgaver som influencer

Hvis du af og til har opgaver som influencer men har din primære indtægt som lønmodtager, så vil det du tjener sandsynligvis blive betragtet som B-indkomst. Derfor skal du selv sørge for at betale skat og AM-bidrag af denne B-indkomst.

 

Erhvervsmæssig virksomhed?

Hvis dit arbejde som influencer kan betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, skal du opgøre en skattepligtig indkomst for din virksomhed. Hvorvidt der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed afhænger af en konkret vurdering. En erhvervsmæssig virksomhed kendetegnes ved, at du tilrettelægger og driver virksomheden med systematisk indkomsterhvervelse og rentabel drift for øje. Det vurderes også hvorvidt virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet.

Skattestyrelsen vil sandsynligvis betragte din virksomhed som erhvervsmæssig, hvis du kan svare ”Ja” til følgende spørgsmål:

• Er opgaverne som influencer din primære indtægtskilde?
• Har du selv kontrollen over, hvilke opgaver du vil løse?
• Har du opgaver hos flere forskellige samarbejdspartnere?
• Arbejder du for egen regning og risiko?

Hvis der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, vil det være muligt at få fradrag for dine driftsomkostninger. Derudover vil det være muligt at anvende virksomhedsskatteordningen eller drive din virksomhed gennem et selskab.

Hvis ikke dit arbejde som influencer kan betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, vil dit vederlag skulle beskattes som honorarindkomst. Hvis du har haft udgifter i forbindelse med arbejdet, vil du kunne få fradrag i din personlige indkomst, hvis du kan dokumentere udgifterne. Udgifterne må dog ikke overstige selve honoraret.

 

Når du modtager betaling, gaver og/eller vareprøver

Når virksomheder sender dig en gave, er der en klar forventning om, at du promoverer virksomheden eller virksomhedens produkter. Der vil derfor som udgangspunkt være tale om et skattepligtigt vederlag. Du skal derfor beskattes af gavens markedspris inkl. moms på det tidspunkt, du modtager gaven. Dette gælder også hvis du modtager såkaldte “donationer” via livestream på eksempelvis Twitch.

Det lyder umiddelbart enkelt, men i praksis er der store udfordringer forbundet med denne aflønningsform. Mange influencere modtager vareprøver i forbindelse med deres arbejde. Udgangspunktet er, at du skal beskattes, hvis du bruger produkterne privat, men at handelsværdien af vareprøven kan fratrækkes, hvis denne bortskaffes eller destrueres efter afprøvningen.

Hvis du modtager og bortskaffer eller destruerer vareprøven i samme indkomstår vil der derfor ikke ske beskatning, medmindre du også har brugt vareprøven privat i en periode inden bortskaffelsen.

Hvis du modtager vareprøven i år og bortskaffer den næste år, vil der være tale om en skattepligtig indtægt i år og et skattemæssigt fradrag næste år.

Du skal dog kunne dokumentere, at du har bortskaffet eller destrueret vareprøven.

 

Konsekvenser ved udeladelse

Det er strafbart, hvis du ikke fortæller skattemyndighederne om alle dine skattepligtige indtægter. Du risikerer en skattesag, hvor den skat, der ikke er indberettet, skal betales med renter. Inddrivelsesrenten er på 7,75 % (2024), når man har gæld til det offentlige. Her er det væsentligt at bemærke, at der siden den 1. januar 2020 ikke har været fradragsret på inddrivelsesrenter. Derudover risikerer du en straffesag, hvor der udover skattebetalingen og renterne skal betales en bøde, og i værste fald kan sagen resultere i en fængselsstraf.

Den 1. januar 2024 er reglerne ændret således, at der ikke gøres bødeansvar gældende i førstegangstilfælde, hvis skatteunddragelsen ikke overstiger 20.000 kr. Hvis skatteunddragelsen er mellem 20.000 kr. og 40.000 kr., vil sagen i førstegangstilfælde blive afsluttet med en bøde på 5.000 kr.

Når der er forsæt til unddragelse, og unddragelsen ikke overstiger 500.000 kr., vil bøden blive beregnet til to gange det samlede unddragelsesbeløb. Ved grov uagtsomhed beregnes bøden som én gang det samlede unddragelsesbeløb.

Hvis ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024, vil skatteunddragelsesbeløb, der ikke overstiger 60.000 kr., blive beregnet som 1 gang det unddragne beløb ved forsæt, og som halvdelen af det unddragne beløb ved grov uagtsomhed. 

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er før den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 1) + (40.000 x 2) = 140.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor (60.000 x 0,5) + (40.000 x 1) = 70.000 kr.

 

Eksempel, hvor ”gerningstidspunktet” er efter den 1. januar 2024:

Skatteyderen har forsætligt unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 200.000 kr.

Skatteyderen har ved grov uagtsomhed unddraget 100.000 kr. i skat. Bøden bliver derfor 100.000 kr.

 

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med skatterådgivning, bl.a. med hvordan du skal selvangive og med at hjælpe dig med at få det bedst mulige resultat, hvis Skattestyrelsen har kontaktet dig og varsler en skattesag og/eller en straffesag.

Hvis du har spørgsmål til din selvangivelse, er du velkommen til at kontakte os.

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 24

Mobil:   +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

 

 

 

 

Af Selina Musa og Kristine Mølgaard Mogensen

Har du ansatte, som bor i Danmark, men arbejder i udlandet for dig og din virksomhed, så bør du læse med her.

 

Fast driftssted

Din virksomheds skattepligt afhænger i høj grad af, hvorvidt dine ansattes arbejde i udlandet udgør et fast driftssted. Begrebet fast driftssted er med til at fastlægge, hvorvidt arbejdslandet kan beskatte din virksomheds indkomst.

Udgangspunktet er, at et fast driftssted er et fast forretningssted, hvor din virksomhed helt eller delvis udøves fra. Der er således tale om et fast driftssted, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Der er tale om et forretningssted.
• Der er tale om et fast forretningssted.
• Der er tale om virksomhedsudøvelse gennem det faste forretningssted.

Et forretningssted kan f.eks. være et sted, hvorfra virksomheden ledes, en filial, kontor, fabrik, værksted mv. Det er endda set i praksis, at en ansats hjemmekontor har udgjort et fast driftssted. Derudover skal forretningsstedet være fast, hvilket vil sige, at virksomheden skal have en kommerciel og geografisk sammenhæng samt være af en vis varighed. Afslutningsvis skal der ligeledes foregå en aktivitet eller en anden form for virksomhed fra det pågældende forretningssted.

 

Hvis din virksomhed har et fast driftssted i udlandet …

Hvis din virksomhed har et fast driftssted i udlandet, kan der være en række udfordringer, som du skal være særligt opmærksom på. Dette kan bl.a. være:

• Om din virksomhed bliver beskattet i arbejdslandet.
• Om både Danmark og arbejdslandet kan beskatte din virksomhed (og ansatte).
• Om der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og arbejdslandet.
• Om du skal indeholde A-skat eller AM-bidrag.

En konsekvens kan ligeledes være, at dine ansatte bliver fuldt skattepligtige til både Danmark og arbejdslandet. Her kan dine ansatte risikere at blive dobbeltbeskattet af deres lønindkomst – dog med mulighed for lempelse.

 

A-skat og AM-bidrag

Når dine ansatte arbejder i udlandet for dig som dansk arbejdsgiver, skal der stadig fratrækkes A-skat og AM-bidrag efter de almindelige regler. Reglerne er således:

Opholdets varighed i arbejdslandet/udlandet	Dansk arbejdsgiver uden fast driftssted i arbejdslandet/udlandet	Dansk arbejdsgiver med fast driftssted i arbejdslandet/udlandet
Højest 183 dage inden for en 12-måneders periode/et kalenderår afhængigt af det pågældende land	A-skat og AM-bidrag til Danmark.   Fritagelse for A-skat og AM-bidrag kan ikke udstedes.	Forskudsskat til arbejdslandet.   Fritagelse for A-skat og AM-bidrag kan udstedes.
Mere end 183 dage inden for en 12-månedersperiode/et kalenderår afhængigt af det pågældende land	Forskudsskat til arbejdslandet/udlandet.	Forskudsskat til arbejdslandet/udlandet.   Fritagelse for A-skat og AM-bidrag kan udstedes.

 

Skattestyrelsen kan således udstede fritagelse for skattetræk (A-skat og AM-bidrag), hvis der er tale om arbejdsudleje, og hvis arbejdslandet har beskatningsretten. Derudover kan der også udstedes fritagelse, hvis betingelserne for skattenedsættelse efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 er opfyldt.

Selvom fritagelse betyder, at der ikke skal trækkes A-skat og AM-bidrag af lønnen, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke skal betales skat i Danmark.

 

Hvis du har spørgsmål til skat, når din virksomhed arbejder i udlandet, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat

Dir.tlf.:  +45 38 40 42 40

E-mail: kmm@hulgaardadvokater.dk

 

Lars Lauge Nielsen

Advokat

Mobil: +45 40 80 64 24

E-mail: lln@hulgaardadvokater.dk

Beskæftigelsen i Danmark har nået rekordhøjder, og det er ofte svært for danske virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft. Flere og flere danske virksomheder ser derfor mod udlandet, når de skal have løst arbejdsopgaver i deres virksomhed. Nogle gange bliver arbejdskraften ansat direkte i den danske virksomhed som lønmodtagere, og i andre tilfælde indgås aftalen med en udenlandsk underentreprenør om udførelse af en nærmere specificeret arbejdsopgave.

 

Hvordan opstår arbejdsudleje?

Hvis den danske virksomhed indgår en kontrakt med en udenlandsk underentreprenør om udførelse af en given arbejdsopgave – fx maler- eller tømrerarbejde – vil de udenlandske malere/tømrere være ansat i den udenlandske virksomhed, og den udenlandske virksomhed vil sende en faktura til den danske virksomhed for udførelse af den konkrete arbejdsopgave. De udenlandske malere/tømrere vil sjældent betale skat i Danmark, idet de hverken er fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark.

Og her opstår problemet så, idet Skattestyrelsen ganske ofte når frem til, at der reelt foreligger ”arbejdsudleje” forstået på den måde, at den udenlandske virksomheds medarbejdere reelt bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for den danske virksomhed, og det udførte arbejde udgør en integreret del af den danske virksomheds arbejdsområde. Det får den ubehagelige konsekvens, at den danske virksomhed hæfter for de udenlandske medarbejderes skattebetaling i Danmark i form af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsudlejeskatten kan enten opgøres efter de almindelige skatteregler i Danmark eller som en flad bruttoskat (uden fradrag) på samlet 35,6% (30% skat og 8% arbejdsmarkedsbidrag).

 

Hvor meget skal betales i arbejdsudlejeskat?

Grundlaget for arbejdsudlejeskatten vil som udgangspunkt være den udenlandske medarbejders løn fra den udenlandske virksomhed for arbejdet udført i Danmark, men det vil ofte være svært at dokumentere størrelsen af dette beløb. Derfor ender grundlaget for arbejdsudlejeskatten typisk med at blive bruttobeløbet faktureret fra den udenlandske virksomhed til den danske virksomhed. Hvis eksempelvis den udenlandske virksomhed har faktureret kr. 5 mio. til den danske virksomhed, vil skatten heraf, som den danske virksomhed hæfter for, udgøre kr. 1.780.000 (35,6%).

Herudover risikerer den danske virksomhed og/eller dennes hovedaktionær en ansvarssag/straffesag med risiko for en betydelig bøde.

 

Hvordan vurderes arbejdsudleje?

Det beror på en konkret vurdering, om en udenlandsk medarbejder anses som arbejdsudlejet til en dansk virksomhed, eller om arbejdet udføres af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed/underentreprenør.

Arbejdsudlejereglerne bygger på en “substance over form”-vurdering. Det er derfor et spørgsmål om, hvem der ud fra en samlet vurdering må anses for den reelle arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er indgået en kontrakt, hvorefter den udenlandske arbejdsgiver formelt opfylder betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis arbejdets karakter medfører, at der reelt ikke er noget væsentligt indhold i de forpligtelser mv., som den udenlandske arbejdsgiver har påtaget sig.

 

Når du anvender udenlandske underentreprenører

Udenlandske virksomheder, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig i Registeret for Udenlandske Tjenesteudbydere (RUT). Som hvervgiver skal den danske virksomhed se dokumentation for anmeldelsen og underrette Arbejdstilsynet ved manglende dokumentation senest tre dage efter, arbejdet er begyndt. Undlader den danske virksomhed at underrette Arbejdstilsynet, risikerer den danske virksomhed en bøde.

Når medarbejderne i udenlandske virksomheder sendes til Danmark for at udføre en arbejdsopgave for en dansk virksomhed, vil den udenlandske virksomhed typisk være omfattet af udstationeringsloven. Det betyder, at den udenlandske virksomhed skal overholde reglerne om bl.a. arbejdsmiljø og arbejdstid (max 48 timer om ugen).

 

Kontakt og spørgsmål ved arbejdsudleje

Ved spørgsmål omkring arbejdsudleje kontakt skattespecialist og advokat Lars Lauge Nielsen, lln@hulgaardadvokater.dk – tlf.nr. 38404224 eller specialist i ansættelsesret og advokat Kristine Mølgaard Mogensen, kmm@hulgaardadvokater.dk på tlf.nr. 38404240.

 

Vil du læse mere om arbejdsudleje? Så har vi følgende artikler:

Nye regler om arbejdsudleje

De nye skærpede regler om arbejdsudleje gælder nu også for gamle aftaler

Hvem betaler indkomstskat til Danmark

Eller læs mere om ansættelsesforhold

Af Selina Musa og Kristina Meier Risbjerg

Ejer du en af Danmarks 400.000 erhvervsejendomme, så læs med her! Den nye ejendomsskattelov vil påvirke din skattebetaling på din erhvervsejendom, når du modtager din nye offentlige ejendomsvurdering.

Erhvervsejendomme er bl.a. boligudlejningsejendomme, andelsboligejendomme, forretninger, kontorer, fabrikker og lagerejendomme.

 

Ejendomsskat – de to typer

Der er to typer af ejendomsskat på erhvervsejendomme – grundskyld/ejendomsskat og dækningsafgift (ikke på ejendomme med boliger). Ejendomsværdiskat betales, hvis der er bolig til rådighed for privatejer mv. i ejendommen.

For erhvervsejendomme gælder ejendomsvurderingen fra 2012, indtil der er udsendt en ny ejendomsvurdering (forventeligt i 2025/2026 iht. Vurderingsportalen og da vil det være grundvurderinger). Inden udgangen af 2023 sender Vurderingsstyrelsen foreløbige 2023-vurderinger ud til brug for beregning af ejendomsskatter for erhvervsejendomme fra 1. januar 2024. De offentlige ejendomsvurderinger er suspenderet, Når Vurderingsstyrelsen er færdige med ejerboliger, vil erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme blive vurderet.

Ejendomsskatterne på erhvervsejendomme beregnes på baggrund af ejendomsvurderingen. Ved de nye vurderinger anvendes en metode til at beregne grundværdien for en erhvervsejendom ud fra dens værdi, hvis der lå ejerboliger på grunden. Da udsendelsen af ejendomsvurderingerne er forsinket, betales der skat på det foreløbige grundlag for 2023, indtil den endelige vurdering er udsendt. Herefter genberegnes og efterreguleres skatterne.

Ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for dækningsafgift og grundskyld skal forsigtighedsprincippet anvendes, og der vil således alene skulle betales skat af 80 % af grundværdien, der er ansat efter ejendomsvurderingsloven.

 

Særlig stigningsbegrænsning på grundskyld

Der gælder en særlig stigningsbegrænsning for privatpersoner og selskaber, der ikke omfattes af reglerne for privatboliger om skatterabat i grundskyld. Dette gælder primært privatpersoner, der ejer erhvervsejendomme, og selskabsejere af fast ejendom. Denne særlige stigningsbegrænsning betyder, at grundskylden for 2024 højest kan udgøre det aktuelle 2023-niveau tillagt en regulering på 2,8 %, jfr. ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2.

Fra 2025 og frem skal Skatteforvaltningen opgøre to beløb for grundskyld for de omfattede ejendomme. Grundskylden udgør det laveste beløb af enten i) den opgjorte grundskyld for det pågældende år efter de nye regler eller ii) grundskylden for det foregående år med tillæg af 4,75 % af det pågældende års aktuelle opgjorte grundskyld., jf. ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, nr. 2.

Dvs. stigningsbegrænsningen påvirkes af udviklingen i den offentlige ejendomsvurdering, hvor der sker en udligning af forskellen mellem den aktuelle grundskyld for det pågældende år og den stigningsbegrænsede grundskyld, så længe prisudviklingen på ejendommen ikke overstiger 4,75 % over årene. Stigningsbegrænsningen vil kunne genindtræde, hvis prisudviklingen for et år igen overstiger 4,75 %.

Stigningsbegrænsningen udfases over tid og bortfalder ikke ved salg, som det er tilfældet ved skatterabatten ved ejerboliger.

 

Dækningsafgift (ikke på ejendomme med boliger)

Dækningsafgift er en kommunal ejendomsskat, som betales i henved en 1/3 af landets kommuner. Dækningsafgiften er siden 1. januar 2022 blevet beregnet som en promille af grundværdien (tidligere forskelsværdien).

Fra og med kalenderåret 2024 til og med kalenderåret 2028 fastsættes et loft for den promille for hver enkelt kommune, hvormed dækningsafgiften af førnævnte ejendomme opkræves.

Fra og med kalenderåret 2029 vil kommunalbestyrelsen frit kunne sætte satsen for dækningsafgiften af grundværdien, som dog højst kan udgøre 10 promille.

Det er vigtigt at huske, at beregningsgrundlaget for dækningsafgift ikke er endeligt, så længe der ikke er kommet en endelig offentlig grundværdi af erhvervsejendommen. Der kan derfor være tale om en efterregulering, hvilket har betydning ved udlejning og salg af ejendommen.

Hidtil var der ikke vedtaget en stigningsbegrænsning på dækningsafgift, som der er på grundskyld. Ved politisk aftale den 10. november 2023 blev der også for dækningsafgift aftalt en stigningsbegrænsning. Dækningsafgiften kan ikke stige årligt mere end 10 % af den nye dækningsafgift.

Stigningsbegrænsningen udfases over tid og bortfalder ikke ved salg, som det er tilfældet ved skatterabatten ved ejerboliger.

Den politiske aftale indebærer også, at opkrævning af dækningsafgift og grundskyld udskydes 2 måneder, dvs. fra 1. februar 2024 til 1. april 2024.

Ovenstående artikel er et kort overblik over de ændringer, der træder i kraft 1. januar 2024. Det er vigtigt som ejendomsejer at søge rådgivning omkring disse forhold, f.eks. hvis der skal ske overdragelse, udlejning eller fysiske ændringer af ejendommen.

 

 

Ovenstående artikel er et kort overblik over de ændringer, der træder i kraft 1. januar 2024. Det er vigtigt som ejendomsejer at søge rådgivning omkring disse forhold, f.eks. hvis der skal ske overdragelse, udlejning eller fysiske ændringer af ejendommen.

 

Vil du høre mere, så kontakt advokat Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46.

 

 

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Hvis Skattestyrelsen mener, at du har haft yderligere indtægter, som ikke er oplyst, kan de foretage en skønsmæssig ansættelse af din (skattepligtige) indkomst. Det ses ofte i praksis, at Skattestyrelsen har fokus på håndværkere ud fra en formodning om, at de har yderligere indtægter fra sort arbejde.

Du er som udgangspunkt skattepligtig af al din indkomst, uanset om den kommer fra Danmark eller udlandet, og uanset om den består af penge eller andre værdier. Du skal derfor oplyse om din indkomst til Skattestyrelsen, uanset om den er positiv eller negativ.

 

Hvis du ikke oplyser din (reelle) indkomst…

I praksis ser vi ofte, at Skattestyrelsen foretager en såkaldt skønsmæssig ansættelse af en skatteyders indkomst, når skatteyderen ikke har givet oplysningerne rettidigt eller ikke har givet oplysninger, som kan danne grundlag for en korrekt årsopgørelse.

Dvs. at din indkomst ansættes ud fra Skattestyrelsens vurdering, der baseres på flere elementer, såsom indkomst fra tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige samt opgørelse af privatforbrug.

Domstolspraksis har anerkendt muligheden for at foretage en skønsmæssig ansættelse, når skatteyderens privatforbrug er ekstraordinært lavt eller negativt set i forhold til dennes oplyste indkomst samt øvrige bevægelser i dennes formueforhold i indkomståret.

Skattestyrelsen formoder i denne situation, at skatteyderen og dennes husstand har haft yderligere indtægter, som har finansieret det reelle privatforbrug. Dette kunne f.eks. være indkomst fra sort arbejde.

 

Sort arbejde

Selvom omfanget af sort arbejde er mindre i Danmark set i forhold til mange andre lande, så udgør det stadig en ikke-ubetydelig del af økonomien og er omkostningsfuldt for samfundet. Derfor er det et område, som Skattestyrelsen har stort fokus på.

Skattestyrelsen må således skønne, hvad skatteyderens reelle indkomst har været i det pågældende indkomstår. Dette sikrer, at skatteyderen bliver opkrævet den skat, som vedkommende er forpligtet til at betale – hverken mere eller mindre – og at staten får den skat, som staten har ret til.

Dette skøn vil dog altid være forbundet med en vis usikkerhed, da Skattestyrelsen skal foretage en konkret vurdering for at fastlægge skatteyderens indkomst uden de nødvendige oplysninger.

Når Skattestyrelsen tager udgangspunkt i dit lave eller negative privatforbrug, foretages der en privatforbrugsanalyse. I praksis tager denne analyse udgangspunkt i flere elementer for at undersøge, om du og din husstand har haft mulighed for at leve et almindeligt liv, som levner plads til almindelige udgifter. Denne analyse skal foretages på baggrund af den enkelte skatteyder og dennes husstand. Derfor er det væsentligt, at Skattestyrelsen tager udgangspunkt i de konkrete forhold.

”Almindelige udgifter”

Hvis det antages, at du (og din husstand) har udgifter for samlet kr. 10.000 i måneden, så vil det være forventeligt, at Skattestyrelsen vil kræve yderligere dokumentation, og i sidste ende foretage en skønsmæssig ansættelse, medmindre du sandsynliggør eller dokumenterer, at dette er dit reelle privatforbrug.

Skattestyrelsen vil f.eks. formode, at dit reelle privatforbrug er kr. 35.000 i måneden, men at du har finansieret de resterende kr. 25.000 ved hjælp af indkomst fra sort arbejde (ikke-beskattet indkomst). Dit privatforbrug skal både dække dine faste udgifter, men også din skattebetaling. I dette tilfælde vil Skattestyrelsen forhøje din skattepligtige indkomst, og du har dermed ”gæld” til staten.

 

Hvordan ser en skønsmæssig forhøjelse ud?

Hvis Skattestyrelsen mener, at du har haft indtægter fra sort arbejde på f.eks. kr. 300.000 i et indkomstår, så vil Skattestyrelsen kunne forhøje din indkomst med kr. 300.000. Det vil resultere i en yderligere beskatning af kr. 300.000 i det pågældende indkomstår.

Selvom der er mulighed for at klage over Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse, er det væsentligt at pointere, at bevisbyrden er svær at løfte i praksis. Skattestyrelsens afgørelser stadfæstes i høj grad af senere instanser, hvilket er et problem, hvis deres skøn ikke er korrekt. Det er op til skatteyderen at sandsynliggøre eller dokumentere, at skønnet er forkert eller åbenbart urimeligt.

Praksis viser, at skatteyderen bør fremskaffe relevante oplysninger og dokumentation allerede i Skattestyrelsens sagsbehandling for at få det mest optimale (og korrekte) skøn i første omgang fremfor at forsøge at anfægte det i en efterfølgende klagesag.

 

Vil du videre mere om skønsmæssig forhøjelse, så læs også artiklen “Har Skattestyrelsen forhøjet din virksomheds skattepligtige indkomst“.

 

Bevisbyrde

I første omgang er det Skattestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse. Når denne bevisbyrde er løftet – f.eks. at du har haft indkomst fra sort arbejde – så er det op til dig at bevise, at der er tale om allerede beskattede midler, skattefrie midler eller at Skattestyrelsens skøn er forkert eller åbenbart urimeligt.

 

Konsekvenser

Hvis du afgiver mangelfulde eller forkerte oplysninger til Skattestyrelsen, risikerer du at blive straffet med en bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder – og i grove tilfælde indtil 8 år.

En yderligere konsekvens ved skatteunddragelse er, at man skal betale en inddrivelsesrente på skatten. Inddrivelsesrenten i 2024 er 7,75 %. 

 

Brug for hjælp?

Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, eller vil du gerne komme Skattestyrelsen i forkøbet, så er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Hvis Skattestyrelsen mener, at din virksomheds bruttoavance er unormalt lav, kan den lave bruttoavance understøtte Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Det ses ofte i praksis, at Skattestyrelsen har fokus på håndværkere, og at Skattestyrelsen vælger at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag i forbindelse med den lave bruttoavance. 

Vi ser ofte, at Skattestyrelsen foretager en såkaldt skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst, når selskabet ikke har givet oplysningerne rettidigt eller ikke har givet oplysninger, som kan danne grundlag for en korrekt årsopgørelse. Dvs. indkomsten ansættes ud fra Skattestyrelsens vurdering, der baseres på flere elementer. Dette kan bl.a. være selskabets bruttoavance.

 

Hvad er bruttoavancen?

Bruttoavancen er forskellen mellem din virksomheds nettoomsætning og vareforbrug i procent af nettoomsætningen. Skattestyrelsen vurderer din virksomheds bruttoavance ift. enten bruttoavancen hos lignende virksomheder inden for samme branche eller ift. en bruttoavance beregnet af Skattestyrelsen.

 

Hvad har Skattestyrelsen fokus på ved en skønsmæssig ansættelse?

Skattestyrelsen kan tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag, når der ikke er foretaget daglige eller jævnlige kasseafstemninger, eller når Skattestyrelsen kan påvise, at bruttoavancen og regnskabet ikke er retvisende.

Skattestyrelsen kan fremskaffe detaljerede oplysninger om udviklingen af indtjeningen i den pågældende branche – både nationalt og lokalt – og foretage et rimeligt skøn over ”et normalniveau for svind”, hvis det er relevant.

 

Sammenhængen mellem virksomhedens skattepligtige indkomst og din personlige skattepligtige indkomst

Det ses også ofte i praksis, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen for en virksomhed i sammenhæng med en afledt skønsmæssig ændring af hovedaktionærens personlige skattepligtige indkomst. Ofte anses den forhøjede indkomst enten som maskeret udbytte til hovedaktionæren eller som yderligere skattepligtig indkomst til den ansatte direktør.

Du kan læse mere om Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser baseret på lavt eller negativt privatforbrug her.

 

Konsekvenser

Hvis du afgiver mangelfulde eller forkerte oplysninger til Skattestyrelsen, risikerer du at blive straffet med en bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder – og i grove tilfælde indtil 8 år.

 

Brug for hjælp?

Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, eller vil du gerne komme Skattestyrelsen i forkøbet, så er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

 

Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.

Af Selina Musa og Kristina Meier Risbjerg

Fra 2024 træder reglerne om de nye ejendomsskatter i kraft. Der indføres blandt andet lavere satser for ejendomsværdisskat og grundskyld samt nye satser for dækningsafgift. Det betyder, at du opnår en skatterabat, hvis du køber din bolig i 2023.

De nye ejendomsvurderinger bliver grundlaget for en ny beregning af boligskatten. Fremadrettet vil boligskatten blive beregnet ud fra den aktuelle vurdering af ejendommen, hvilket vil sige, at boligskatten vil følge udviklingen på boligmarkedet. Vurderingen foretages ud fra en lang række forhold: For bygningerne indgår areal, opførselsår, om- eller tilbygningsår, materialer, primær varmekilde, antal toiletter og bad. For grunden indgår planforhold og udstykningsmuligheder, areal, mv. For omgivelserne indgår ejendommens afstand til skov, vand, trafik, vindmøller, mv. i vurderingen.

Vurderingen vil typisk være højere end tidligere. Derfor er der indført et forsigtighedsprincip, som kommer boligejerne til gode. Efter forsigtighedsprincippet skal myndighederne altid fratrække 20 % af ejendomsvurderingen, før skatten beregnes. Dvs. hvis din ejendom er vurderet til kr. 1 mio., så skal du kun betale skat af kr. 800.000. Samtidig ændrer grundskyldspromillen sig, da den enkelte kommune ikke må modtage mere i ejendomsskat end tidligere. Denne promille fastsættes af den enkelte kommune i 2024, jfr. ejendomsskattelovens § 28 og lovens bilag 1. Der er vedtaget et loft for grundskyldspromillen i 2024-28.

I dag betales der 0,92 % i ejendomsværdiskat af ejendomsværdien op til 3,040 mio.kr. og 3 % af værdien derover. Fra 2024 falder ejendomsværdiskattesatsen til 0,51 % og samtidig hæves beløbet fra 3,04 mio.kr. til 9,2 mio.kr. med en sats på 1,4 %, jfr. ejendomsskattelovens § 22, stk. 2.

I september 2023 er der udstedt en foreløbig ny ejendomsvurdering for boligejendommene, der danner grundlag for beregning af boligskatten pr. 1. januar 2024. Når den endelige vurdering kommer, bliver skatten for 2024 efterreguleret. Hvis du har fået en skatterabat, bliver den også reguleret, når du får den endelige vurdering. For de fleste boliger ventes der ikke at være væsentlig forskel på den foreløbige og den endelige vurdering.

 

Boligejer senest den 31. december 2023

Skattereformen indebærer, at du som boligejer ikke skal betale mere i samlet boligskat i 2024 end tidligere (skatterabat iht. ejendomsskattelovens § 36ff).

Rabatten beregnes ved overgangen til de nye regler i 2024 og fortsætter beløbsmæssigt, så længe du ejer ejendommen. Hvis skatten stiger senere, får du ikke mere i rabat.

Dette er også relevant, hvis du overvejer et generationsskifte/overdragelse af fast ejendom, da overdragelse til næste generation inden 31. december 2023 giver mulighed for de nye ejere for at deltage i skatterabatordningen. Ift. overdragelse inden for familien kan det fortsat lade sig gøre at overdrage til +/- 15 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering, selvom der er kommet en foreløbig ejendomsvurdering.

Indtil 2024 kan du indefryse stigningen i grundskyld/ejendomsskat rentefrit.

 

Boligejer den 1. januar 2024

Hvis du først overtager din ejendom i 2024, får du ikke skatterabat for stigningerne, jfr. ejendomsskattelovens § 40. Dvs. hvis du køber din ejendom i 2024 skal du betale det fulde beløb for boligskatten, medmindre sælger er din ægtefælle eller registreret partner, så kan du overtage skatterabatten fra dennes ejerskab.

Fra 2024 kan du som boligejer frivilligt indefryse de fremtidige stigninger i både grundskyld/ejendomsskat og ejendomsværdiskatten som et lån, der forrentes løbende. Du kan vælge først at betale lånet og renter, når du sælger din bolig. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvist (Permanent indefrysningsordning).

Du kan læse om dækningsafgift i vores artikel om ejendomsskattelovens betydning for erhvervsejendomme.

Kontakt os om de nye boligskatteregler

Vil du høre mere, så kontakt advokat Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46.

 

 

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Usus Fructus, Niessbrauch, Donation-Partage, Nuda propriedad … Kært barn har mange navne. Har du fået overdraget en ejendom i udlandet, men har du ingen rettigheder over denne? Så læs med her. 

Usus Fructus giver dig brugsretten til et aktiv, f.eks. en fast ejendom, som en anden ejer. Ofte ses det, at forældre overdrager ejendomme til deres børn via reglerne om Usus Fructus. Dvs. det ”nøgne” ejerskab til ejendommen overdrages til børnene, mens indtægter og udgifter relateret til ejendommen afholdes af forældrene. Overdrageren beholder således retten til at bruge det pågældende aktiv, herunder ejendommen og ”nyder frugterne” heraf, mens overdrageren oppebærer indtægter og afholder udgifter på aktivet.

Det kan virke relativt nemt og smertefrit. Ofte er der mange skattemæssige fordele i udlandet, men det kan dog være uhensigtsmæssigt, hvis du bor i Danmark eller flytter til Danmark. Derfor skal man være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser ved denne overdragelse.

Brugsretshaveren, som ofte er forældrene, har ret til at bebo og bruge ejendommen samt ret til at udnytte ejendommen. Indehaveren af den nøgne ejendomsret, som børnene ofte har, har ret til at disponere retligt over ejendommen. I praksis ses det ofte, at når forældrene dør, vil hele ejendomsretten og brugsretten tilkomme børnene, som er indehaveren af den nøgne ejendomsret.

 

Gave

Hvis forældrene ønsker at overdrage ejendommen uden betaling til deres barn/børn, er det væsentligt at vurdere, hvorvidt der er tale om en gave. Her skal man være opmærksom på, at overdragelsen kan blive anset som en ”gave”, hvilket kan udløse gavebeskatning. Gaveafgiften vil baseres på ejendommens værdi uden hensyntagen til brugsretten.

Eksempel

A’s mor, som er bosiddende i Frankrig, vil overdrage en ejendom til A efter reglerne om Donation-Partage. Ejendommens værdi er kr. 2 mio. Moren kan frit give gaver op til kr. 71.500 (2023-niveau). Dvs. de første kr. 71.500 skal A ikke betale gaveafgift af. De resterende kr. 1.928.500 skal A betale 15 % af i gaveafgift. A vil således skulle betale kr. 289.275 i gaveafgift.

 

Vil du vide mere om værdiansættelser af fast ejendom ved familieoverdragelser så klik her

Vil du vide mere om værdi af fast ejendom i dødsboer så klik her

 

Fikseret markedsleje

Hvis dine forældre udlejer eller selv bor i ejendommen, skal du beskattes af markedslejen. Denne beskatning udløses, uanset om du modtager en reel lejeindtægt eller ej. Når du ikke opkræver markedslejen, har Skattestyrelsen hjemmel til at fiksere markedslejen. Skattestyrelsen vil således kunne ansætte markedslejen skønsmæssigt, hvor der tages hensyn til ejendommens beliggenhed, alder, størrelse og den oplyste stand. Her vil der ligeledes tages hensyn til det aktuelle lejeniveau for ledige beboelseslejemål i området og eventuelle mægleres bedømmelse af markedslejen. Det kan derfor være en fordel at indhente en mæglers vurdering, hvis du ikke modtager en lejeindtægt, eller lejeindtægten er under markedslejen. Du risikerer, at Skattestyrelsen foretager et skøn, som er over den reelle markedsleje.

Hvis ejendommen udlejes, så vurderer Skattestyrelsen, hvorvidt den opkrævede leje er væsentligt mindre end markedslejen. En eventuel forskel vil være skattepligtig for dig. Det er dermed ikke fordelagtigt for dig, at du er den reelle ejer af ejendommen, men ikke modtager nogen form for lejeindtægt – eller modtager en lejeindtægt der er væsentligt under markedslejen.

 

Kapitalisering

Hvis dine forældre bor i ejendommen, kan der foretages en kapitalisering af værdien af brugsretten på overdragelsestidspunktet. Kapitaliseringen gør, at du undgår en løbende beskatning af ejendommen. I stedet tillægges den skønnede værdi til overdragelsessummen.

 

Ejendomsavance

Udgangspunktet er, at du skal betale ejendomsavanceskat i Danmark, hvis du sælger ejendommen, da du står som den reelle ejer. Der gælder dog to undtagelser hertil:

• Parcelhusreglen: Hvis du har beboet ejendommen i din ejertid, vil du kunne sælge ejendommen skattefrit.
• Sommerhusreglen: Hvis du eller din husstand har anvendt sommerhuset som fritidsbolig, vil du kunne sælge ejendommen skattefrit.

Hvis du ikke falder ind under disse to undtagelser, vil du skulle betale ejendomsavance i Danmark. En eventuel fortjeneste beregnes som forskellen mellem kontantværdien af afståelsessummen og anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen forhøjes med kr. 10.000 for anskaffelsesåret og hvert efterfølgende kalenderår, hvor du har ejet ejendommen – dog ikke for det kalenderår, hvor ejendommen afstås, medmindre det sker i samme år, som anskaffelsesåret. Du vil blive beskattet i din personlige indkomst.

 

Brug for hjælp til Usus Fructus eller andet skatterelateret?

Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, eller vil du gerne komme Skattestyrelsen i forkøbet, så er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.

 

Af Niklas Nyborg, Selina Musa & Christine Wrang

Hvis man som founder er nået så langt, at virksomheden begynder at have en reel markedsværdi, så begynder de skattemæssige forhold lige pludselig at få betydning i beslutningsprocessen ved eksempelvis nye investeringer, flytning til udlandet eller et exit.

Det er vores erfaring, at man sagtens kan undgå, at skattemæssige forhold bliver en kompleks forhindring, hvis man kommer rigtigt fra start, og hvis founder kender de typiske røde flag for, hvornår man skal stoppe op og overveje beskatningen.

I denne artikel tager vi et nærmere kig på beskatning af selve founder, så du ved, hvilke forhold du skal være opmærksom på.

 

1. Opstart af virksomhed

Hvis man kommer rigtigt fra start, så kan man minimere de skattemæssige problemstillinger, som kan opstå i takt med, at virksomheden får en reel markedsværdi.

De fleste startups starter som et anpartsselskab (”ApS”) eller et aktieselskab (”A/S”), som begge er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at hvis virksomheden tjener penge, så er det i første omgang ApS’et eller A/S’et, der bliver beskattet med selskabsskat.

Hvis virksomheden bliver drevet i et ApS eller A/S, så vil founder derfor normalt kun blive beskattet af:

1. Udlodning af udbytte (aktieindkomst)
   • Udlodning af udbytte er, hvis en del af virksomhedens resultat bliver udbetalt til kapitalejerne (founder og øvrige ejere), og det beskattes som aktieindkomst med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 %.
2. Løn, mv. (personlig indkomst)
   • Hvis founder også er ansat, så vil founder blive beskattet af f.eks. almindelig løn som personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes typisk med mellem 40 % og 50 % alt efter top- eller bundskat, kommuneskat, kirkeskat, fradrag, osv.
3. Salg (aktieindkomst)
   • Hvis founder sælger sine anparter i virksomheden, så vil founder blive beskattet af gevinsten som aktieindkomst. Se uddybende om beskatning af exit under punkt 4.

Alternativet til et ApS eller et A/S er typisk en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomhed eller et I/S, hvis man er en gruppe). I en personligt ejet virksomhed bliver founder automatisk beskattet af overskuddet som personlig indkomst.

Startups bliver typisk drevet som et ApS, og derfor vil vi i resten af artiklen tage udgangspunkt i, at virksomheden drives i et ApS.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis founder når at ”gå i gang” med virksomheden, inden ApS’et bliver stiftet, så vil founder kunne blive beskattet som personlig indkomst til at starte med, og derefter kan det blive nødvendigt med en overdragelse eller en omdannelse af virksomheden fra en personligt ejet virksomhed til et ApS.

Derudover bør founder fra starten altid overveje, om det kan give mening at eje virksomheden via et holdingselskab, se punkt 5 nedenfor.

 

2. Løbende finansiering

De fleste startups kan ikke vækste organisk fra start, og det bliver derfor nødvendigt at skaffe kapital til virksomheden.

Der er mange forskellige måder at hente kapital, eksempelvis fra venner og familie, offentlige tilskud, investorer, lån, osv. Fælles for dem er, at de som udgangspunkt ikke vil medføre en beskatning af founder, da kapitalen vil komme direkte til virksomheden.

De situationer, hvor vi typisk ser, at founder bliver beskattet i forbindelse med den løbende finansiering, er:

1. Hvis founder låner penge fra venner og familie til at finansiere virksomheden (og det ikke sker på markedsvilkår).
2. Hvis man som founder også er en del af en medarbejderincitamentsordning, eksempelvis et warrantprogram, som desværre tit kan blive skattemæssigt komplekst.
3. Hvis man som founder sælger anparter (secondaries), dvs. et delvist exit.

Generelt skal man i alle aftaler, som man laver med familiemedlemmer, venner eller lignende, være opmærksom på, at det skal ske på markedsvilkår, da man ellers risikerer, at skattemyndighederne vurderer, at der er givet en gave, som modtageren skal beskattes af.

 

3. Fraflytning fra Danmark

Det er især i forbindelse med enten (i) at en founder flytter til udlandet for at stå for etableringen af et nyt marked eller (ii) hvis hele virksomheden flytter til udlandet, at de skattemæssige forhold begynder at give komplekse problemer.

Når en person eller virksomhed flytter til udlandet, vil beskatningsretten som udgangspunkt ophøre i Danmark og overgå til det nye land, og så finder reglerne om exit-beskatning (eller havelågebeskatning) anvendelse. Reglerne betyder, at urealiserede gevinster hos founder eller virksomheden skal beskattes ved flytningen.

I praksis betyder det eksempelvis, at hvis founder flytter til udlandet, sidestilles flytningen med et salg af anparterne. Derfor opgør man den skattemæssige gevinst på anparterne (se punkt 4 nedenfor om Exit, hvor vi gennemgår denne opgørelse), og founder beskattes, som om founder havde solgt anparterne. Derudover kan virksomheden blive beskattet af urealiserede gevinster ved fraflytning. Der er dog mulighed for at ansøge SKAT om en henstandsordning vedrørende skattebetalingen til eksempelvis et fremtidigt exit, hvor der vil være en købesum at betale skatten med.

Udover exit-beskatning kan der være flere andre skattemæssige udfordringer ved en flytning. Eksempelvis skal du være opmærksom på, at hvis du som ansat founder fortsat arbejder i Danmark, men virksomheden er flyttet til udlandet, kan du risikere dobbeltbeskatning af din løn. Herudover kan det i sig selv være en udfordring at vurdere, om founder eller virksomheden anses for flyttet i skattemæssig forstand.

Såfremt founder eller virksomheden står overfor en flytning – af den ene eller anden slags – anbefaler vi altid at søge juridisk rådgivning først og eventuelt hjælp til at søge henstand med betalingen hos SKAT.

 

4. Exit

Hvis der er tale om et exit, hvor founder sælger sine anparter, så vil founder som udgangspunkt skulle betale skat af gevinsten.

Hvis founder eksempelvis har stiftet et ApS for 40.000 kr. og fem år efter sælger hele selskabet til 2.000.000 kr., så vil founder have en gevinst på 1.960.000 kr., som skal beskattes som aktieindkomst i året, hvor selskabet sælges.

Founder skal beskattes med 27 % af de første 58.900 kr. (2023) og derefter med 42 % af de sidste 1.901.100 kr., hvilket giver en beskatning på 814.365 kr. (58.900*0,27+(1.960.000-58.900) *0,42).

Det er her et holdingselskab især kan være relevant (se punkt 5 nedenfor).

 

5. Holdingselskab

Et holdingselskab giver mulighed for, at holdingselskabet kan modtage udbytte fra virksomheden skattefrit (hvis holdingselskabet ejer mere end 10 % af virksomheden), ligesom gevinsten ved salg i forbindelse med eksempelvis et exit er skattefri. Dvs. founder vil først blive beskattet, når der trækkes penge ud fra holdingselskabet.

Det giver founder væsentligt bedre muligheder for at skatteoptimere ved eksempelvis:

1. Geninvestering af gevinsten i nye projekter og investeringer.
2. Udbetaling af udbytte til founder løbende over en årrække og derved udnyttelse af den lavere beskatningssats på de 27 % hvert år.
3. Planlægning af et generationsskifte.

 

Hvis du har spørgsmål til skat for founders, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Niklas Nyborg
Advokat

M:    +45 42 13 42 41
E:    nny@hulgaardadvokater.dk