Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Vores hold

Niklas Nyborg

 

Jeg yder erhvervsrådgivning med fokus på iværksætteri, selskabsret, kontraktsret og konfliktløsning.

Min personlige stil som rådgiver er pragmatisk. Jeg er meget bevidst om, at det sjældent er juraen, men løsningen, der er afgørende for kunden. For mig er jura alene et værktøj til at opnå det bedste resultat.

Jeg har særlig erfaring inden for danske og internationale virksomhedsoverdragelser (M&A) og investeringer, herunder de forskellige aspekter af selve transaktionsprocessen, gennemførelse af juridisk due diligence samt udarbejdelse og forhandling af transaktionsdokumenter.

Jeg beskæftiger mig med konfliktløsning inden for erhvervslivets forhold og yder løbende rådgivning i tilknytning hertil, herunder især vedørende kontrakter, tvister mellem kapitalejere, ledelsesansvar og konkursretlige forhold.

I min tidligere ansættelse i advokatbranchen har jeg særligt beskæftiget mig med M&A, ligesom jeg i en periode har været udstationeret hos en af Danmarks største koncerner for detailhandel, hvor jeg arbejdede intensivt med kommercielle kontrakter.

Sideløbende med mit arbejde hos Hulgaard Advokater er jeg ekstern underviser i aftale- og formueret på Aarhus Universitet.

I forbindelse med min kandidat i jura fra Aarhus Universitet læste jeg i en periode på Fordham University i New York, hvor jeg fik yderligere kendskab til internationale kontrakter, investeringer og voldgiftsret. Voldgiftsret var også emnet for mit afsluttende speciale.

Jeg arbejder på vores kontor i Aarhus

Niklas Nyborg
Advokat
Dir. tlf.: +45 38 40 42 41
Mobil: +45 42 13 42 41
nny@hulgaardadvokater.dk