Af Lars Lauge Nielsen & Christine Wrang

I dansk ret er udgangspunktet, at man som skattepligtig person kan indrette sig efter, at Skattestyrelsen ikke efter d. 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb kan ændre den skattepligtiges skatteansættelse for det pågældende indkomstår. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Med andre ord betyder det særligt, at skatteopgørelsen, som udgangspunkt, er endelig efter 3 år og 4 måneder, og man vil ikke senere blive mødt med krav om, at man har betalt for lidt i skat for året herefter.

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, følger dog en – i praksis bred – undtagelse til det udgangspunkt. Herefter har Skattestyrelsen mulighed for at lave en ekstraordinær genoptagelse af den skattepligtiges skatteforhold 10 år tilbage i visse situationer. Det betyder, at man alligevel kan blive mødt af nye betalingskrav fra Skattestyrelsen for skatteår, som ligger langt tilbage.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 følger det, at Skattestyrelsen bl.a. kan forhøje skatteansættelsen, hvis den skattepligtige (eller dennes repræsentant) har handlet groft uagtsomt (eller forsætligt).

I praksis er bestemmelsen i vidt omfang brugt til at forhøje den skattepligtiges skatteansættelser tilbage i tiden. Derfor stiller vi skarpt på denne undtagelse her.

Kort om begrebet ”groft uagtsomt”

Den skattepligtige handler uagtsomt, hvis han/hun tilsidesætter den opmærksomhed, som den konkrete situation kræver for at lave en korrekt selvangivelse af indtægter og udgifter. Og hvis det særligt kan bebrejdes den skattepligtige, at han/hun ikke har udvist den nødvendige opmærksomhed, er handlingen groft uagtsom.

Helt grundlæggende kan det siges, at grov uagtsomhed er et begreb bedst kendt fra strafferetten. I strafferetten findes særlige bevisregler, hvorefter bl.a. al bevistvivl altid skal komme ”borgeren/anklagede” til gode. Men i skatteretlige sammenhæng finder de samme bevisregler ikke anvendelse. Derfor er bevistvivl ikke nødvendigvis til borgens fordel – tværtimod kan den skattepligtige ende med at have bevisbyrden, hvis Skattestyrelsen blot kan sandsynliggøre, at der kunne foreligge en groft uagtsom handling.

Udgangspunktet for bestemmelsen er, at den finder anvendelse i tilfælde, hvor der også foreligger et strafbart forhold. Men det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at der også gøres et strafbart forhold gældende. I praksis er der derfor tilfælde, hvor den strafferetlige bevisbyrde ikke kan løftes, men hvor skattemyndighederne alligevel kan genoptage, og forhøje, skatteansættelsen.

Bestemmelsens anvendelse i praksis – typetilfælde

Hos Hulggard Advokater har vi beskæftiget os med sager om ekstraordinær genoptagelse på Skattestyrelsens anmodning i mange år. Vi oplever særligt, at mange af sagerne opstår, når den skattepligtige har et udenlandsk forhold, herunder modtagelse af løn, honorar eller godtgørelse af udgifter. Men også rent nationale forhold kan være årsag til en forkert skatteansættelse. Her gennemgår vi nogle typiske situationer, som man bør være opmærksom på:

Gaver

Sagen SKM.2012.325.BR handler om Skattestyrelsens ekstraordinære genoptagelse af en skatteansættelse, fordi der ikke var betalt skat af gaver, som den skattepligtige havde modtaget fra sin faster.

Årsagen til, at der ikke var betalt skat af gaverne var, at han og fasteren boede sammen i et tofamilieshus, og delte hverdagen sammen. Han havde derfor forudsat, at de var omfattet af boafgiftslovens § 22, hvorefter gaver under et vist beløb bl.a. er skatte- og afgiftsfrie, når gavegiver og modtager har fælles bopæl.

Sagen var dog, at de ikke have samme folkeregisteradresse, fordi huset var delt i to ”lejligheder” som tofamilieshus. Den skattepligtige var ejer af huset, og derfor betalte hans faster husleje til ham.  Og af den årsag fik Skattestyrelsen medhold i, at han havde handlet groft uagtsomst ved ikke at informere Skattestyrelsen om gaverne, da han burde have vidst, at betingelserne for at have ”fælles bopæl” ikke var opfyldt.

Sagen viser, at man bør være opmærksom på gaveafgiftsreglerne og søge rådgivning herom, hvis man giver eller modtager større gaver.

Udenlandsk lønindkomst og bestyrelseshonorar

Sagen SKM2014.565.BR er et eksempel på, at det kan være groft uagtsomt for den skattepligtige ikke at søge kompetent rådgivning i de danske skatteregler, når der modtaget løn, honorar o. lign. fra udlandet. I sagen blev den skattepligtiges skatteansættelse genoptaget vedrørende hans bestyrelseshonorar for deltagelse i bestyrelsen for to virksomheder i Schweiz. Bestyrelseshonorarerne var blevet beskattet i Schweiz, og da den skattepligtige ved egen undersøgelse af de danske beskatningsregler havde forstået, at dette var korrekt og tilstrækkeligt, havde han ikke foretaget sig yderligere.

Idet beløbene faktisk var skattepligtige i Danmark, og han dermed fejlagtigt ikke have selvangivet modtagelse af bestyrelseshonorarerne i Danmark, fandt Skattestyrelsen, at han havde handlet groft uagtsomt.

Sagen er udtryk for et kerneområde for denne bestemmelse, og man bør derfor altid søge rådgivning om, hvorledes udenlandsk indkomst skal behandles skattemæssigt.

Særligt denne sag sammenholdt med følgende praksis om rådgiveres uagtsomhed viser tydeligt, hvorfor det kan være svært som skatteyder at ”gøre det rigtige”:

Benyttelse af rådgiver

Man bør være særligt opmærksom på, at bestemmelsens anvendelsesområde også udtrækkes til at omfatte skatteyderens rådgivere. Det har den konsekvens, at skatteborgeren stadig kan blive anset som handlende groft uagtsomt, selvom han har rådført sig med eksempelvis revisor eller udenlandske skattemyndigheder, hvis rådgiveren ved sit arbejde, har handlet groft uagtsomt og/eller ydet mangelfuld rådgivning.

I landsretsdommen SKM 2020.317 ØLR fik skatteministeriet medhold i, at skatteyderens skatteansættelse kunne genoptages og forhøjes, fordi der var handlet groft uagtsomt. I sagen havde den skattepligtige antaget en revisor, som dog havde givet mangelfuld rådgivning.

Skatteministeriet gjorde gældende, ”at hvis en skatteyder ikke har selvangivet i overensstemmelse med faktiske omstændigheder, som skatteyderen var eller i hvert fald burde være bekendt med, har skatteyderen som udgangspunkt handlet mindst groft uagtsomt. ”

For den almindelige skattepligtige borger ligger det svære i, at han selvsagt er vidende om de faktiske omstændigheder, at han modtager løn m.m., men ofte ikke har kendskab til de skatteretlige konsekvenser heraf. I sagen havde den skattepligtige antaget en revisor til at hjælpe sig med det. Af den endelige dom i Landsretten følger det, at ”Ved at undlade at kontrollere sine årsopgørelser finder landsretten derfor, at han under disse omstændigheder har handlet groft uagtsomt både i forhold til lønindtægt og værdi af fri bil og fri telefon. ”

Landsretten fandt herefter, at han havde handlet groft uagtsomt ved ikke at kontrollere de af revisoren udarbejdende selvangivelser.

Opsamling

Ovenstående er udtryk for en restriktiv praksis, som sjældent kommer den skattepligtige til gode i vurderingen af dennes uagtsomhed. Konsekvensen er, at den skattepligtiges skatteansættelse forhøjes flere år tilbage.

Men der findes også sager, hvor den skattepligtige har fået medhold i, at de foretagne dispositioner ikke kunne tilregnes den skattepligtige som groft uagtsomme med den konklusion, at skatteansættelsen ikke kunne forhøjes.  Et eksempel herpå er SKM2022.53 VLR, fra 13. januar 2022, hvor en hovedanpartshaver ikke blev beskattet af sin samlevers overførsler på en mellemregningskonto. Skattestyrelsen fik således ikke medhold i, at der var tale om maskeret udlodning, idet der var reel drift i selskabet, som blev drevet af samleveren.

Endeligt fremgår det af Skattestyrelsens procedure i sagen SKM2014.565.BR, at den skattepligtige ”burde have afklaret sin tvivl ved at spørge skattemyndighederne eller ved at søge kompetent rådgivning”. Hermed må det konkluderes, at den skattepligtige i det vist omfang kan undgå at handle groft uagtsomt ved at søge kompetent rådgivning og vejledning om sine skatteforhold, og herunder vejledning i at rådføre sig med relevante danske myndigheder.

Søg kompetent rådgivning

Hos Hulgaard advokater er vi specialister i skatteret og har stor erfaring indenfor skattesager om ekstraordinær genoptagelse. Det er vores anbefaling, at man rådfører sig med kompetent rådgivning, hvis man står overfor et af ovenstående typetilfælde, eller på anden måde har brug for skattemæssig rådgivning om sine forhold.

Kontakt os gerne til en uforpligtende snak herom, både hvis du ønsker rådgivning om dine skatteforhold eller hvis du ønsker at påklage en afgørelse fra Skattestyrelsen.

Læs mere om skatteproces og hvad vi kan gøre for dig her

Har du fået afslag på ekstraordinær genoptagelse? Læs vores blogindlæg her