Beskatning af aktionærlån
Af Øjvind Hulgaard
Folketinget vedtog den 13. september 2012 lovforslag 199 A, hvori der blandt andet indføres beskatning af aktionærlån.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.
Bestemmelsen findes i ligningslovens § 16 e, hvoraf det fremgår, at hvis et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at aktionæren har bestemmende indflydelse i selskabet.
Loven medfører, at aktionærlånet allerede beskattes på udbetalingstidspunktet. En udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som udlodning af udbytte, men hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.
Kvalifikationen som udbytte eller løn har udover beskatning af låntager betydning for selskabets eventuelle fradragsret. Da ydelse af et lån skatteretligt skal behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, finder reglerne om indeholdelse af a-skat eller udbytteskat og om indberetning til SKAT om udbetaling anvendelse.
Selvom der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, jf. selskabsloven, vil en tilbagebetaling af lånet ikke føre til en genoptagelse af beskatning af lånet hos aktionæren. Det vil sige, at aktionæren ender med at blive beskattet af et udbytte/en løn, som aktionæren ikke modtager. Beskatningen efter ligningslovens § 16 e indebærer således et element af straf.
Bestemmelsen gælder også for fysiske personers lån i udenlandske selskaber, uanset at aktionærlån kan være lovlige efter reglerne i selskabets hjemland. Det er altså uden betydning, hvorvidt der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån.
Regel betyder i sidste ende, at selskabsejere skal undgå kortvarige personlige træk på selskabets kassekredit, da selskabsejeren fremover bliver beskattet af hvert enkelt træk – uanset hvor kortvarigt – hvis det ikke kan anses som et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. En sædvanlig forretningsmæssig disposition kunne f.eks. være, at aktionæren køber en vare/serviceydelse af selskabet på kredit, og kreditten er givet på markedsvilkår.
Da loven kun gælder for fysiske personer, må det antages, at reglerne ikke rammer lån mellem koncernforbundne selskaber.
Praksis viser dog, at hvis der er tale om fejlposteringer, på en mellemregningskonto, skal disse ikke indgå i opgørelsen af hævninger efter bestemmelsen.
Er du i tvivl om, hvorvidt du vil kunne blive ramt af de reglen, er du velkommen til kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44.
Du kan også læse mere omkring hvad vi som skatteadvokater kan hjælpe med inden for skat, moms og afgifter.
Aktionær? Læs også disse artikler:
Skattefrihed for porteføljeaktier
Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber
