Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Blog

Fri bil – når SKAT har bevisbyrden

18.06.12 | Skatter og afgifter | 0 Kommentarer

Af Øjvind Hulgaard

Når man som medarbejder eller virksomhedsejer kører i en firmabil, er man som udgangspunkt skattepligtig af fri bil, hvis man har privat rådighed over bilen.  For personligt erhvervsdrivende forudsætter dette dog, at bilen indgår i virksomhedsordningen.

Er det aftalt mellem arbejdsgiver og medarbejder, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel, men alligevel kan/må tages med hjem efter endt arbejdsdag, er det vigtigt, at man har forholdt sig til, om parkeringen på bopælen i sig selv risikerer at udløse beskatning af fri bil. Fri bil kan nemlig udløse krav om skat og AM-bidrag hos medarbejderen og hæftelse for skatten hos arbejdsgiver. Derudover kan der i visse tilfælde blive tale om, at arbejdsgiver skal efterbetale moms og afgifter, ligesom der kan blive tale om at SKAT rejser en ansvarssag mod parterne.

Når man skal vurdere omfanget af risikoen for beskatning af fri bil, kan det have stor betydning, om det er virksomheden/medarbejderen eller SKAT, som har bevisbyrden for den private rådighed. Er det virksomheden/medarbejderen, som har bevisbyrden, risikerer man nemlig at blive afkrævet skat af fri bil mv., selv om man faktisk ikke har anvendt bilen privat. Beskatning sker i sådanne tilfælde alene, fordi man ikke kan modbevise, at bilen har været til privat rådighed.

For ikke at stille urimelige krav til bevisbyrden i situationer, hvor det er åbenbart, at en medarbejder/virksomhedsejer har behov for at kunne tage bilen med hjem, fx for håndværkere, har Folketinget indført regler, som i visse tilfælde kan beskytte skatteydere mod beskatning af fri bil. Reglerne går ud på, at bevisbyrden for anvendelse af bilen lægges over på SKAT.

Hvornår har SKAT bevisbyrden?

SKAT har bevisbyrden i to tilfælde, nemlig:

1. For gulpladebiler, hvor bilen er indregistreret som udelukkende erhvervsmæssigt anvendt efter lov om privatbenyttelsesafgift (dog momsloven, hvis bilen er fra før 2. juni 1998) og
2. Siden 2009 for biler, som benyttes af medarbejdere, der må formodes at overholde den såkaldte 60-dages regel, fx sælgere, håndværkere og andre medarbejdere som har skiftende arbejdssteder (og som ikke kan bruge gulpladereglen) mv.

I tilfælde omfattet af punkt 1 og 2 kan SKAT ikke træffe afgørelse om beskatning af fri bil på grundlag af en udokumenteret formodning om privat rådighed. SKAT skal således bevise privat anvendelse for at beskatning kommer på tale. Det vil i praksis normalt sige, at SKAT skal have stoppet bilen under en privat kørsel.

Især den sidstnævnte bevisbyrderegel nævnt under punkt 2 ser ud til at være overset i skattepraksis. Man kan derfor nok frygte, at en del medarbejdere (og evt. også hovedanpartshavere) er blevet beskattet af fri bil, selv om der ikke har været hjemmel hertil.

Hvornår har skatteyder bevisbyrden?

I andre tilfælde, end de tilfælde nævnt under 1 og 2, er det skatteyder, som har bevisbyrden for, at bilen ikke har været til privat rådighed, hvis bilen anvendes på en måde, som skaber formodning for privat rådighed. Det er fx tilfældet, hvor bilen tages med hjem. Forudsætningen for at undgå beskatning i disse tilfælde er, at der foreligger en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at bilen ikke er til privat rådighed, og at medarbejderen dagligt fører en udførlig kørselsbog, som dokumenterer, at al kørsel er erhvervsmæssig. Arbejdsgiver skal kontrollere kørebogen, og kontrollen skal kunne dokumenteres. Vurderingen af om en kørsel er erhvervsmæssig eller privat er vanskelig at foretage, idet der foreligger en række hovedregler og undtagelser.

Kort om sondringen mellem privat og erhvervsmæssig kørsel

Tages bilen med hjem, sker bedømmelsen af kørslen som udgangspunkt efter den såkaldte ”60-dagesregel”, som går ud på, at kørsel op til 60 arbejdsdage til eller fra en given arbejdsplads inden for en given 12 måneders periode er erhvervsmæssig. Herefter bliver kørslen til arbejdspladsen privat, medmindre der går 60 arbejdsdage, hvor man ikke kører direkte mellem hjemmet og den pågældende arbejdsplads. 60-dages reglen gælder, også selvom man har hjemmekontor eller driver virksomheden fra bopælen. Der eksisterer en række undtagelser til 60-dages reglen, som kan have betydning for bedømmelsen af, om en kørsel i strid med 60-dages reglen alligevel kan anses for erhvervsmæssig.

Særligt indrettede biler

Er bilen særligt indrettet, dvs. ikke egnet til privat kørsel, udløser privat kørsel ikke beskatning af fri bil. Privat kørsel i særligt indrettede køretøjer beskattes dog på anden vis. En særligt indrettet bil er fx en lastbil, eller en kassevogn med særlig indretning. SKAT har på deres hjemmeside en vejledning, som viser hvad der forstås ved en særligt indrettet bil.

Konkret vurdering

Har du behov for en vurdering af, om du risikerer skattepligt af fri bil, bidrager Hulgaard Advokater gerne.

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på hu@hulgaardadvokater.dk eller på tlf. 38 40 42 44.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *