Skattestraffesager

 Giver en skatteyder urigtige eller vildledende oplysninger om sine økonomiske forhold, gør han sig skyld i et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens § 13.

Den, som forsætligt unddrager det offentlige skat, straffes med fængsel, hvis det unddragne beløb eksempelvis overstiger 500.000 kr., sædvanligvis suppleret med en tillægsbøde. Begås handlingen ved grov uagtsomhed, eller drejer det sig om mindre beløb, kan straffen være en bøde. Bødesager kan afgøres administrativt på den måde, at skatteyderen over for Skattestyrelsen påtager sig at betale bøden. Fejl, der karakteriseres som simpelt uagtsomme, er ikke strafbare.

Det er politi og anklagemyndighed, der rejser straffesagen ved domstolene. Den tiltalte skatteyder får af retten beskikket en forsvarer, evt. efter eget valg.

Sagerne indbringes næsten altid for byretten i 1. instans i den retskreds, hvor den strafbare handling er begået, dvs. normalt der, hvor tiltalte bor. Hvis ikke der foreligger en tilståelse, består retten af en dommer som retsformand og 2 domsmænd, der er politisk udpegede lægfolk.

Byrettens dom kan af begge parter ankes til landsret. Ankefristen er som udgangspunkt kun 14 dage, regnet fra dommens afsigelse eller forkyndelse.

Landsrettens dom er som udgangspunkt endelig. Ligesom for civile sager kan Procesbevillingsnævnet dog give tredjeinstansbevilling til at indbringe en straffedom fra landsretten for Højesteret.

Retten tilkender forsvareren honorar, typisk baseret på forsvarernes tidsforbrug, og bestemmer, hvem der skal betale sagens omkostninger. Straffesager er ikke omfattet af reglerne om omkostningsdækning i skattesager.

Kontakt gerne Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk, hvis du vil vide mere.