if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Nye regler om job-, kunde- og konkurrenceklausuler

Blog

Nye regler om job-, kunde- og konkurrenceklausuler

Af Kristine Mølgaard Mogensen

Den 1. januar 2016 trådte de nye regler om job-, kunde og konkurrenceklausuler i kraft som følge af vedtagelsen af lov om ansættelsesklausuler. Reglerne finder anvendelse for klausuler, der indgås fra dette tidspunkt. For kunde- og konkurrenceklausuler, der er indgået før den 1. januar 2016, reguleres de for funktionærer fortsat af funktionærlovens hidtidige bestemmelser.

 

Alle medarbejdere omfattet

Som følge af de nye regler vil alle medarbejdere – og ikke kun funktionærer som tidligere – være omfattet af reguleringen af job-, kunde og konkurrenceklausuler.

De nye regler medfører en justering af kredsen af medarbejdere, der kan pålægges en konkurrence- og kundeklausul. Hidtil har det fulgt af funktionærloven, at kun ”betroede medarbejdere” kan pålægges kunde- og konkurrenceklausuler. I lov om ansættelsesklausuler er dette afgrænset til ”særligt betroede medarbejdere” (og medarbejdere der har lavet en aftale med arbejdsgiveren om udnyttelsesretten til en opfindelse).

 

Jobklausuler forbudt

Jobklausuler (dvs. klausuler om at medarbejderen ikke må tage ansættelse i en specifik virksomhed) er efter de nye regler forbudt, dog med de hidtil gældende undtagelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, hvor sådanne klausuler kan aftales for begrænsede perioder.

 

Tidsbegrænsning

Hvis medarbejderen kun er omfattet af enten en kunde- eller konkurrenceklausul, skal klausulen efter de nye regler maksimalt kunne opretholdes i 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet. For medarbejdere, der er omfattet af både en kunde og konkurrenceklausul (en ansættelsesklausul), er den maksimale gyldighedsperiode begrænset til 6 måneder efter fratrædelsen. Der er her tale om markante ændringer i forhold til tidligere.

 

Kompensation

Bestemmelserne vedrørende kompensation for klausulerne er også ændret. For de virksomheder, der normalt bruger enten en kunde- eller konkurrenceklausul med en gyldighedsperiode på 6 måneder eller derunder, er det med de nye regler ”billigere” at opretholde klausulen, hvorimod det er ”dyrere” for de virksomheder, der normalt anvender begge klausuler og/eller med lang gyldighedsperiode. Virksomhederne bør altså i højere grad nøje vurdere, hvad behovet er i forhold til den enkelte medarbejder.

Som kompensation for en eventuel klausul modtager medarbejderen et månedligt beløb svarende til mindst 40 procent af vedkommendes løn på fratrædelsestidspunktet, hvis klausulen har en varighed på op til 6 måneder. Hvis klausulen har en varighed på mellem 6 og 12 måneder, eller der er tale om en ansættelsesklausul (kombineret kunde- og konkurrenceklausul), skal kompensationen udgøre mindst 60 procent af lønnen på fratrædelses-tidspunktet.

Kompensationen for de første to måneder efter medarbejderens fratrædelse skal betales som et engangsbeløb og skal ske senest på fratrædelsestidspunktet. Medarbejderen har ret til engangsbeløbet for de første to måneder efter fratrædelsen, selvom medarbejderen har påtaget sig andet passende arbejde. Selvom medarbejderen påtager sig andet passende arbejde, har medarbejderen fortsat ret til en månedlig kompensation. Denne udgør mindst 16 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet for en kunde- eller konkurrenceklausul, der opretholdes i maksimalt 6 måneder efter fratrædelsen, mens den udgør mindst 24 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet for en kunde- eller konkurrenceklausul, der opretholdes i de maksimale 12 måneder, samt for en ansættelsesklausul med de maksimale 6 måneders varighed.

 

Kontakt

Hvis du overvejer at pålægge dine medarbejdere kunde- og/eller konkurrenceklausuler, så kontakt Kristine Mølgaard Mogensen på kmm@hulgaardadvokater.dk for en drøftelse af konsekvenserne for din virksomhed.

 

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Lønkompensationsbeløb forhøjes

Blog

Lønkompensationsbeløb forhøjes

Af: Kristine Mølgaard Mogensen

Det maksimale støtteniveau for lønkompensation til lønmodtagere øges til kr. 30.000 pr. måned.

Den nye aftale betyder, at det maksimale støtteniveau for både funktionærer og ikke-funktionærer hæves fra henholdsvis kr. 23.000 og kr. 26.000 til kr. 30.000 pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.

Formålet med forhøjelsen er at sikre, at endnu flere virksomheder gør brug af ordningen, så endnu flere lønmodtagere kan beholde deres job.

Den styrkede, midlertidige kompensationsordning indføres med tilbagevirkende kraft for hele perioden fra 9. marts. Den styrkede midlertidige kompensationsordning vil således gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, er dermed også omfattet af det højere støtteniveau.

Læs hele finansministeriets pressemeddelelse her

Ordningen er et alternativ til f.eks. en aftale om arbejdsfordeling og afskedigelser.

Kontakt advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk eller advokatfuldmægtig Marcus Andreas Jensen på tlf. 38 40 42 47 eller maj@hulgaardadvokater.dk ved behov for rådgivning om, hvilken løsning der passer til jeres virksomhed.

 

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

10 aktuelle spørgsmål om ansættelsesret og GDPR i forhold til COVID-19

Blog

10 aktuelle spørgsmål om ansættelsesret og GDPR i forhold til COVID-19

Af: Kristine Mølgaard Mogensen

Senest opdateret den 17. marts 2020 kl. 10.00.

COVID-19 har bragt os alle i en ekstraordinær situation, hvor der hele tiden opstår nye spørgsmål i takt med nye udfordringer. Det gælder også i forhold til ansættelsesret og GDPR. Nedenfor giver advokat Kristine Mølgaard Mogensen, som er specialiseret i ansættelsesret og persondataret, svar på 10 aktuelle spørgsmål.

 

Har en arbejdsgiver pligt til at lade privatansatte medarbejdere arbejde hjemmefra?

Nej. Der er alene tale om en opfordring til de private virksomheder. Det skal derfor aftales mellem arbejdsgiveren og medarbejderne.

Det er arbejdsgiveren, som skal vurdere om, og i givet fald, hvem der kan arbejde hjemmefra og hvem, der skal møde på arbejde.

Hvis ikke alle kan arbejde hjemmefra, anbefaler vi, at arbejdsgivere tænker i alternative løsninger. Det kan være en mulighed at lave skiftevis hjemmearbejdsdage, mens andre bliver på arbejde. På den måde minimerer man antallet af medarbejdere på arbejdspladsen og dermed smitterisikoen. Der kan også laves aftaler om afvikling af ferie, afspadseringstimer eller i en afgrænset periode gå ned i tid.

 

Hvad skal man som arbejdsgiver være opmærksom på, hvis medarbejdere skal møde ind?

Virksomheden er forpligtet til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Derfor bør virksomheden sørge for, at risikoen for smittespredning i videst mulig omfang minimeres ved fx at følge de nationale anbefalinger om god hygiejne og om at holde afstand.

 

Kan en privatansat medarbejder, som er bekymret for at blive smittet, lade være med at møde op på arbejdspladsen?

Nej. Hvis en virksomhed har brug for, at der skal udføres opgaver på arbejdspladsen, ligger det inden for ledelsesretten at kræve, at medarbejderen skal møde ind.

 

Kan en arbejdsgiver sende medarbejderne på ferie med øjeblikkelig virkning?

Nej eller måske. Som udgangspunkt skal ferie varsles med de almindelige varsler, som er 1 måned for restferie og 3 måneder for hovedferie. Dog er det muligt at fravige varslerne ved særlige omstændigheder. Det vil afhænge af en konkret vurdering af forholdene i den enkelte virksomhed, om der er tale om særlige omstændigheder.

Vær opmærksom på, at der kan være mulighed for at afholde feriefridage, afhængig af den individuelle aftale.

 

Kan en arbejdsgiver pålægge medarbejderne at afspadsere?

Ja. Hvis en medarbejder har optjent afspadsering, og der ikke er særlige interne regler eller aftalt andet i ansættelseskontrakten, der forhindrer at arbejdsgiveren bestemmer, at der skal ske afspadsering, kan medarbejderen pålægges at afspadsere.

 

Må man som arbejdsgiver registrere og fortælle de andre medarbejdere, at en medarbejder er i karantæne?

Ja, hvis det er sagligt og nødvendigt. Man må dog ikke angive årsagen dertil som fx at et familiemedlem er smittet. Det er nemlig Datatilsynets vurdering, at der kan registreres og videregives oplysninger, der ikke er så konkrete og specifikke, at de anses for helbredsoplysninger, når situationen nødvendiggør det.

 

Må man som arbejdsgiver registrere og fortælle de andre medarbejdere, at en medarbejder er smittet med COVID-19?

Ja, hvis det er sagligt og nødvendigt. Det kan ifølge Datatilsynet fx være hensynet til, at ledelsen og kollegaer kan træffe de nødvendige forholdsregler.

 

Skal en arbejdsgiver betale løn til en medarbejder, som er kommet i karantæne?

Ja, hvis medarbejderen er pålagt at gå i karantæne af sundhedsmyndighederne, og medarbejderen har ret til løn under sygdom. Pålæg af karantæne er nemlig at sidestille med sygdom.

 

Skal en arbejdsgiver betale løn til en medarbejder, som er smittet med CO-VID-19?

Ja, hvis medarbejderen har ret til løn under sygdom. Hvis en medarbejder er smittet med COVID-19, er medarbejderen syg og de almindelige regler om løn under sygdom skal følges.

 

Kan man få lønkompensation til hjemsendte medarbejdere?

Måske, hvis du er en privat virksomhed. Efter den indgåede trepartsaftale kan det være en mulighed at søge om lønkompensation, hvis det forventes, at der skal afskediges minimum 30 % af den samlede medarbejderstab eller mere end 50 medarbejdere grundet økonomiske årsager som følge af COVID-19.

Virksomheden må i den periode, hvor der modtages kompensation ikke afskedige medarbejderne pga. økonomiske årsager. Ordningen forventes at kunne søges fra midt i uge 13. Læs mere om ordningen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk og hold dig opdateret på www.virksomhedsguiden.dk.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk.

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk