if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Må du kontakte andre virksomheder pr. mail?

Blog

Må du kontakte andre virksomheder pr. mail?

Af Selina Musa

Det er tilladt for virksomheder at ringe til virksomheder med henblik på at markedsføre produkter, indhente samtykke til bl.a. e-mailmarkedsføring eller øge kendskabet til virksomheden. Problemet opstår imidlertid, hvis den erhvervsdrivende sender en mail fremfor at ringe.

Spamforbuddet

Ifølge spamforbuddet er det forbudt at fremsende uanmodet markedsføring via bl.a. mail. Forbuddet gælder, uanset om modtageren er en forbruger, en erhvervsdrivende, en offentlig myndighed eller andet, og uanset om modtageren er en fysisk- eller juridisk person. Endvidere gælder forbuddet uanset om mailen sendes til en generel mailadresse, f.eks. info@virksomhed.dk, til en hovedmailadresse eller til en personlig modtager som f.eks. en direktør eller en ansat i en virksomhed. Spamforbuddet følger af markedsføringslovens § 10.

Såfremt I allerede har indhentet samtykke, så er der intet til hinder for, at tilbudsmails/markedsføring mv. sendes til disse erhvervsdrivende og/eller forbrugere. Tilsvarende hvis I har indhentet samtykke hos jeres nuværende kunder ifm. salg, er der heller intet til hinder for, at tilbudsmails/markedsføring sendes til disse. Det forudsætter dog, at I giver jeres kunde klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til jer og ved hver efterfølgende henvendelse.

Er der tale om en enkeltmandsvirksomhed, skal I være opmærksomme på, at enkeltmandsvirksomheden kan have frabedt sig opringninger via Robinsonlisten (eller direkte overfor jeres virksomhed). I så fald vil det også være ulovligt for jer at kontakte den pågældende virksomhed telefonisk.

 

Overtrædelse af spamforbuddet

Overtrædelse af spamforbuddet straffes med en bøde efter følgende takster:

Bødetaksterne

1-30 henvendelser: 20.000. kr. pr. forhold

31-50 henvendelser: 30.000 kr. pr. forhold fra henvendelse 31

51-100 henvendelser: 50.000 kr. pr. forhold fra henvendelse 51

Mere end 100 henvendelser: 50.000 kr. + 200 kr. pr. henvendelse fra henvendelse nr. 101

 

Ved andengangstilfælde forhøjes bødetaksterne i skemaet med 20%.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til markedsføring, er du velkommen til at kontakte os.

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
M: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk 

 

Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?

Blog

Hvad betyder det, når man skal udvise ”god markedsføringsskik”?

Af Selina Musa

”God markedsføringsskik” er et kendt begreb inden for markedsføringsretten, men hvad betyder det egentlig, når man som erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik?

God markedsføringsskik betyder, at en erhvervsdrivende skal tilrettelægge sin markedsføring under hensyntagen til forbrugere, andre erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Der gælder skærpede krav i tilfælde af, at markedsføringen er rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis/reklame.

Du kan læse mere om, hvorfor der skal tages særlig hensyn til børn og unge her.

Der gælder også en generel regel om god erhvervsskik. Dvs. at erhvervsdrivendes markedsføring over for forbrugere, som er egnet til at påvirke deres økonomiske interesser, skal leve op til denne bestemmelse.

Forskellen mellem ”god markedsføringsskik” og ”god erhvervsskik” er ikke stor. Begreberne har i høj grad samme indhold, men ved erhvervsskik er der fokus på forbrugerens økonomiske interesser.

Der vil således være tale om en overtrædelse af god erhvervsskik, hvis markedsføringen påvirker forbrugernes økonomiske interesser – på en forkert måde – som gør at forbrugerne køber produktet på et forkert grundlag.

Hvorfor er god markedsføringsskik vigtig?

God markedsføringsskik er en central del af markedsføring i erhvervslivet, da den skal hjælpe med at fremme et etisk og fair forretningsmiljø. Det er vigtigt, at markedsføring er etisk og ansvarlig. God markedsføringsskik har dermed til formål at beskytte forbrugerne og sikre en fair konkurrence.

God markedsføringsskik betyder, at

1) markedsføringen må ikke vildlede forbrugeren,

2) markedsføringen må ikke udnytte forbrugerens uvidenhed eller sårbarhed,

3) markedsføringen skal respektere forbrugernes rettigheder,

4) markedsføringen skal være fair og

5) markedsføringen skal tage hensyn til målgruppen – f.eks. skal markedsføring rettet mod børn og unge være ansvarlig og tage hensyn til alder mv.

 

Hvad betyder det for dig som content creator eller influencer?

God markedsføringsskik er særdeles vigtig for dig som content creator eller influencer. Influencer Marketing spiller en central rolle i moderne markedsføring. Som content creator eller influencer har du en betydelig indflydelse på forbrugeradfærd. Derfor er det afgørende, at du praktiserer og overholder principperne for god markedsføringsskik.

Influencer Marketing er et område, som Forbrugerombudsmanden har særlig fokus på. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at markedsføringsloven og forbrugerbeskyttelsesregler i anden lovgivning bliver fulgt.

Du kan læse mere om Forbrugerombudsmandens rolle her.

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil:+45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Hvad skal du som influencer være opmærksom på ved samarbejdsaftaler?

Blog

Hvad skal du som influencer være opmærksom på ved samarbejdsaftaler?

Af Selina Musa, Mille Schacht-Magnussen & Peter Lunau Larsen

Hvis du som influencer indgår samarbejdsaftaler med virksomheder med henblik på markedsføring/reklame for deres produkt mod vederlag, evt. i form af produkter/gaver, er der en række ting, du skal være opmærksom på mht. aftalen.

 

Aftalen

Når du skal indgå en samarbejdsaftale med en virksomhed, er det en god ide, at I udarbejder et skriftligt dokument enten i form af en kontrakt eller brief. Forskellen er, at kontrakter er mere formelle og skal underskrives, hvorimod en brief er mere løst formuleret.

Uanset aftalens form er det  vigtigste , at den afspejler den aftale der er indgået, og at aftalen indeholder alle vilkårene, som I er blevet enige om. F.eks. skal det fremgå, hvad formålet med samarbejdet er, hvilket produkt du skal reklamere for, hvad dit vederlag er – herunder om du modtager produkter/gaver eller betaling, om virksomheden må bruge dine opslag/dit content på deres egne kanaler, fortrolighed, konkurrenceklausuler, mv.

Som influencer er det dig der bestemmer udformningen af dit indhold/opslag, og du er ikke forpligtet til at give produktet en god omtale, men du skal omtale produktet sandfærdigt. Dette kan også være en god ide at formulere i en kontrakt/brief, da der ellers kan opstå tvister omkring kravene til indholdet af din reklame. Derudover kan det være en god ide at have et skriftligt overblik over ideer og forslag til indholdet, så du og virksomheden er på linje omkring det.

Du skal dog være opmærksom på, at en aftale med en virksomhed ikke behøver at være skriftlig, og at en aftale godt kan opstå mundtligt eller stiltiende. Der vil f.eks. være tale om en stiltiende aftale, hvis en virksomhed løbende sender dig produkter, og du løbende omtaler dem på dine sociale medier, selvom du ellers ikke har haft kontakt med virksomheden. I disse situationer er det vigtigt, at du alligevel holder dig ajour med lovgivningen, så du ikke risikerer at blive pålagt et ansvar.

 

Ansvaret

Når du samarbejder med en virksomhed om at lave reklame for deres produkter, er det både dig og virksomheden, der bærer ansvaret for overholdelse af markedsføringsloven mv. Det er derfor vigtigt, at du overholder markedsføringslovens regler, når du laver opslag med reklame, ellers kan du risikere en stor bøde. Bødeudmålingen er varierende fra sag til sag, men niveauet ligger mellem kr. 10.000 til kr. 200.000.

Du skal bl.a. sikre dig:

  • At det fremgår tydeligt (og i starten af dit opslag), at der er tale om markedsføring, f.eks. ved at anføre ”Annonce” eller ”Reklame”, ellers kan der være tale om skjult reklame.
  • At du er særligt opmærksom på de skærpede regler ved markedsføring til børn og unge. Læs vores artikel om markedsføring til børn og unge her.
  • At du holder dig ajour mht. reglerne om greenwashing og undgår generelle udsagn om produkters bæredygtighed, miljøvenlighed mv.

Herudover er det vigtigt, at du sikrer dig ift. aftalen med virksomheden. F.eks. hvis:

  • Virksomheden beder dig underskrive en fortrolighedserklæring, eller der er en pligt til fortrolighed indeholdt i aftalen. Her skal du være opmærksom på ikke at komme til at røbe hemmelige oplysninger.
  • Aftalen indeholder en bestemmelse om konkurrence, dvs. at du ikke må lave reklame for en konkurrerende virksomhed. Her er det vigtigt, at du ikke indgår en samarbejdsaftale med en anden virksomhed, som f.eks. sælger et lignende produkt eller er målrettet den samme målgruppe, mv. Det er ikke altid gennemskueligt, hvilke virksomheder der vil være omfattet, og du skal derfor være særlig påpasselig.
  •  

 

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål til, hvad du som influencer skal være opmærksom på ved indgåelse af samarbejdsaftaler med virksomheder?

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt Erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på mobil 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk.

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil:+45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Bæredygtighed – hvad skal du som influencer være opmærksom på, når du reklamerer for et produkt som bæredygtigt?

Blog

Bæredygtighed – hvad skal du som influencer være opmærksom på, når du reklamerer for et produkt som bæredygtigt?

Af Selina Musa, Mille Schacht-Magnussen & Peter Lunau Larsen

Bæredygtighed er oppe i tiden, og det kan være en god markedsføringsfaktor, at et produkt er bæredygtigt. Dog kan ”greenwashing”-reglerne i markedsføringsloven udløse store bøder, hvis man ikke kan forsvare, at produktet rent faktisk er bæredygtigt fra vugge til grav.

Derfor skal du som influencer være særligt opmærksom, når du indgår aftaler med virksomheder om reklame for produkter, der er bæredygtige.

 

Hvad er greenwashing?

Greenwashing er når en virksomhed får deres produkt til at fremstå mere bæredygtigt, grønt, CO2-neutralt, mv. end det i virkeligheden er gennem markedsføring, f.eks. en label eller en reklame.

Det fremgår af forbrugerombudsmandens guide til miljømarkedsføring at, ”Markedsføringen må ikke være vildledende og faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres”, herunder at væsentlige oplysninger ikke må udelades, jf. markedsføringslovens §§ 5, 6 og 13.

 

Der skelnes mellem generelle og konkrete udsagn

Generelle udsagn om virksomheden eller produktet, f.eks. ”miljøvenlig” eller ”klimavenlig” skal kunne dokumenteres i henhold til en livscyklusanalyse af produktet. En livscyklusanalyse er en vurdering af potentielle miljø- og klimapåvirkninger, samt ressourceforbrug knyttet til hele produktets livscyklus fra vugge til grav. Der stilles strenge krav til dokumentationen, og produktet skal være markant bedre end andre produkter på markedet, da generelle udsagn uden forklaring ofte vil give forbrugeren opfattelsen af, at produktet ikke er skadeligt for miljøet.

Konkrete udsagn, herunder neutral og konkret information om produktet der gives på en objektiv måde, er normalt nemmere at dokumentere, men det er stadig vigtigt at sikre sig, at dokumentationen er fyldestgørende.

 

Eksempel

 Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager, hvor virksomheder har markedsført deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere det. Bl.a. var der tale om en virksomhed, der markedsførte deres produkter som ”Sustainable Clothing”, ”100% bæredygtigt” og ”Alt vores tøj er bæredygtigt og økologisk”. Forbrugerombudsmanden skriver herom, at ”det forhold at tøjet var økologisk kunne ikke begrunde, at tøjet blev markedsført som bæredygtigt”. Sagerne viser, at man skal være særlig påpasselig med at bruge ord som ”bæredygtig” uden at kunne dokumentere, at produktet skiller sig særligt ud. Det er f.eks. ikke nok i sig selv, at produktet er økologisk, BPA-frit, certificeret, genanvendeligt, mv.

 

Hvordan du sikrer dig som influencer

 Hvis du som influencer indgår aftale med en virksomhed om markedsføring/reklame af et produkt på dine kanaler/sociale medier, skal du sikre dig, at du ikke reklamerer for et produkt som bæredygtigt/miljøvenligt, mv., hvis ikke produktets livscyklus kan dokumenteres som værende bæredygtigt/miljøvenligt, mv.

 

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens praksis, at både virksomheden selv og dens samarbejdspartnere kan blive pålagt et ansvar for greenwashing. Antallet af klager over greenwashing til Forbrugerombudsmanden har været stigende de seneste år, og mange sager afventer en afgørelse.

Der er derfor vigtigt, du sikrer dig, at der er hold i de udsagn, virksomheden slår sig op på,  inden du selv bruger det i din reklame, ellers kan du selv blive pålagt et ansvar og risikere en stor bøde.

Tidligere sager viser, at udmålingen af bødens størrelse beror på en række faktorer, bl.a. hvorvidt virksomheden erkender sig skyldig, hvor lang sagsbehandlingstiden har været, m.m. I flere sager er bøden blevet nedsat. Eksempelvis blev det ved Københavns Byret i december 2022 fastslået, at en influencers bøde på kr. 45.000 blev nedsat til kr. 25.000. pga. en lang sagsbehandlingstid. Det er derfor svært at give et bud på det præcise omfang af bødens størrelse. Dog kan det nævnes, at der er stor politisk opbakning til, at greenwashing rammes hårdere end hidtil. Derudover har EU i marts 2023 præsenteret et nyt direktiv, der bl.a. vil indføre en fast praksis for bødeudmålingen, herunder lægges der op til bøder på maksimalt 4% af virksomhedens omsætning samt en konfiskation af indtægterne fra de produkter, der er blevet dømt for greenwashing.

Det kan være en god ide, at oplysninger om produktionen af produktet og hvordan den er bæredygtig/miljøvenlig, mv. indgår i aftaledokumentet fra virksomheden. Så er du klar over, hvad der menes med udsagnene.

Vær også opmærksom på, at selvom virksomheden i aftalen påtager sig et ansvar for at betale en bøde, som du får for deres eventuelle vildledende oplysninger, kan du ikke være sikker på, at virksomheden kan betale, hvis den samtidigt selv har fået en stor bøde.

 

Er du i tvivl om, hvilke udsagn du må bruge, når du reklamerer for et produkt?

 Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at hjælpe dig. Kontakt Erhvervsjuridisk fuldmægtig Selina Musa på mobil 42 13 42 19 eller mail sm@hulgaardadvokater.dk.

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil:+45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Hvorfor skal man som content creator / influencer tage særligt hensyn til børn og unge?

Blog

Hvorfor skal man som content creator / influencer tage særligt hensyn til børn og unge?

Af Selina Musa og Peter Lunau Larsen

Flere europæiske lande forbyder eller begrænser strengt reklame rettet mod børn og unge. Børn og unge er en attraktiv målgruppe, men også en sårbar målgruppe i en online sammenhæng. Derfor skal der tages hensyn til budskabets udformning ved markedsføring rettet mod denne målgruppe.

Dette er især relevant ved Influent Marketing, da budskabet er ens for alle modtagere og dermed ikke målrettes den enkelte modtagers individuelle behov. Børn og unge har andre forudsætninger for at forstå og gennemskue en reklame, hvorfor marketing, som udnytter børn og unges sårbarhed er uretfærdig og uetisk.

 

Hvad betyder det, at børn og unge er ”sårbare”?

Overordnet set handler sårbarheden om, at målgruppen er ude af stand til at navigere i et marked på grund af manglende forståelse, viden og færdigheder. De fleste børn og unge reflekterer ikke over, at omtalen kan være betalt eller at content creatoren / influenceren har en særlig interesse i omtalen. Omtalen opfattes derfor som en autentisk anbefaling.

 

Hvem er ”børn og unge”?

Denne målgruppe karakteriseres som personer under 18 år.

 

Hvornår er en reklame rettet mod børn og unge?

Udgangspunktet er, at en platform er rettet mod børn og unge, hvis content creatoren er under 18 år. Erhvervsdrivende bør dog være tilbageholdende ved anvendelsen af børn til markedsføring, da det kan være en urimelig fremgangsmåde, som udnytter børn og unges naturlige godtroenhed samt det faktum, at der er tale om en letpåvirkelig målgruppe. I sag 19/01607 fandt Forbrugerombudsmanden, at ni virksomheder havde handlet i strid med markedsføringsloven, da de anvendte en 13-årig content creator.

En platform anses også som rettet mod denne målgruppe, hvis en ikke ubetydelig del af content creatorens følgere er under 18 år, selvom content creatoren selv er over 18 år.

 

Hvad betyder det for dig, som content creator og influencer?

Markedsføringsloven tager særligt hensyn til børn og unge. Loven indeholder også et forbud mod skjult reklame, hvilket vil sige, at en reklame eller anden kommerciel kommunikation klart skal kunne identificeres, hvorfor du, som afsender, ikke må skjule dette.

Når du som content creator / influencer reklamerer for en virksomhed, er det væsentligt, at det er tydeligt for modtageren, at der er tale om reklame. Formålet er, at det skal være nemt for modtageren at forstå, at en omtale er reklame og baseres på en kommerciel interesse.

 

De tre betingelser for ”skjult reklame”

Markedsføringslovens § 6, stk. 4 opstiller tre betingelser for, at situationen omfattes af bestemmelsen og dermed forbuddet.

 

1. Kommerciel hensigt

Det er ikke længere et krav, at der foreligger en egentlig aftale mellem den erhvervsdrivende og content creatoren. Det afgørende er, hvorvidt der foreligger en kommerciel hensigt.

Udgangspunktet er, at der altid foreligger kommerciel hensigt, hvis der er indgået en egentlig aftale omkring promovering af et produkt. Det er underordnet, hvorvidt aftalen er skriftlig, mundtlig eller endda stiltiende, da aftalen omfattes af forbuddet.

Det kan være problematisk at afklare, om der foreligger en stiltiende aftale. En stiltiende aftale er f.eks. tilfældet, når en virksomhed løbende sender gaver til en content creator, som denne omtaler positivt på sociale medier. Her skabes der en indikation af, at der er en aftale mellem parterne, da den erhvervsdrivende sender produkter, hvor modydelsen er positiv omtale fra content creatoren.

Hvis der foreligger betaling eller en anden fordel for content creatoren og dennes omtale, er det væsentligt, at den kommercielle hensigt fremgår klart heraf. Det afgørende er dermed, at content creatoren opnår en form for ”gevinst”. Om denne gevinst afspejles i en betaling eller andre fordele, herunder rabatter eller lignende, er underordnet, da det omfattes af den kommercielle hensigt.

 

2. Reklameidentifikation

En erhvervsdrivende skal klart oplyse om den kommercielle hensigt ved enhver form for reklame. Der fremgår intet i markedsføringsloven om hvordan reklameidentifikationskravet skal opfyldes, hvorfor dette er op til dig, som afsender. Udgangspunktet er dermed, at det er op til content creatoren at bestemme, hvordan markeringen iagttages.

Når du henvender dig til børn og unge gælder der særligt skærpede krav til denne reklameidentifikation. Forbrugerombudsmanden anbefaler følgende: jo yngre målgruppen er, desto tydeligere skal markeringen være. Ved børn og unge er det væsentligt, at content creatoren meget tydeligt markerer, at der er tale om tekst, billede eller video, som indeholder reklame. Ifølge Forbrugerombudsmanden er markeringen iagttaget, hvis opslaget i starten er markeret med ”REKLAME” eller ”ANNONCE”.

 

3. Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd

Det en betingelse for, at der er handlet i strid med forbuddet mod skjult reklame, at reklamen væsentligt forvrider eller kan forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren (børn og unge).

Denne betingelse afhænger af en konkret vurdering, hvor det undersøges 1) om forbrugerens beslutning om køb, betaling, salg eller rettighedsudøvelse i relation til et produkt er blevet påvirket eller forventes at blive påvirket og 2) om forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning er blevet påvirket mærkbart.

 

Hvad sker der, hvis du overtræder forbuddet?

Udgangspunktet er, at den virksomhed, som er ansvarlig for den pågældende reklame, har ansvaret for, at den kommercielle hensigt er oplyst. Dette udgangspunkt udelukker dog ikke muligheden for, at andre erhvervsdrivende kan blive pålagt et ansvar efter straffeloven. Dette kan være en content creator, som har en kommerciel hensigt bag omtalen.

Ifølge Forbrugerombudsmanden er både den erhvervsdrivende og content creatoren ansvarlige på lige fod.

 

Udgangspunktet fraviges i tilfælde af, at den erhvervsdrivende har gjort hvad der var muligt for at sikre, at content creatoren har oplyst den kommercielle hensigt, men at det på trods heraf ikke er sket. I dette tilfælde vil den erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke være ansvarlig

Forbrugerombudsmandens anbefaling er, at virksomheder udarbejder en kontrakt med standarder, hvoraf det fremgår, hvordan omtale skal markeres og at de løbende fører kontrol hermed. Hvis virksomheden bliver opmærksom på en overtrædelse, hvor en omtale ikke er tilstrækkeligt markeret, skal virksomheden gøre hvad den kan, for at den pågældende content creator retter op herpå og oplyser den kommercielle hensigt korrekt eller fjerner omtalen. Hvis den erhvervsdrivende kan antages at have gjort dette, vil den erhvervsdrivende formentligt ikke blive pålagt et ansvar.

Hvis du overtræder forbuddet mod skjult reklame, så risikerer du at blive straffet med en bøde – både som content creator, men også som erhvervsdrivende. Bødens størrelse er ikke fast, men det er klart, at overtrædelse af loven ikke skal kunne betale sig. Der skal tages hensyn til en række momenter, herunder overtrædelsens grovhed og omfang samt den opnåede eller tilsigtede økonomiske gevinst. Det vil ligeledes være en skærpende omstændighed, hvis målgruppen er børn og unge.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til markedsføring, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Selina Musa

Erhvervsjuridisk Fuldmægtig

Mobil: +45 42 13 42 19

E-mail: sm@hulgaardadvokater.dk

 

Peter Lunau Larsen

Advokat og partner

Dir.tlf.: +45 51 15 85 15

E-mail: pll@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Peter Lunau Larsen

Partner, advokat
Mobil: +45 51 15 85 15
pll@hulgaardadvokater.dk