Regeringen fremskynder klimaindsatsen frem mod 2025
Regeringen har præsenteret en klimaplan bestående af 24 politiske indsatser, der skal være på plads senest i 2025, for at opnå målet om at reducere klimaudledningerne med 70% i 2030.
Klimaprogram 2021
Klima-, energi- og forsyningsministeren skal hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget, hvor det skal fremgå, om de nationale klimamål forventes at kunne opnås, og Klimaprogram 2021 er netop nu blevet fremlagt.
Klimaprogrammet indeholder dels en beskrivelse af de allerede vedtagne tiltag samt deres bidrag til opnåelse af klimamålet i 2030 på både kort og lang sigt, og dels en beskrivelse af andre initiativer, hvor forventningerne til de enkelte initiativer vurderes ud fra faglige antagelser.
Klimarådet vurderede i februar 2021, at regeringens klimaindsats ikke i tilstrækkeligt omfang havde underbygget, at klimamålet på 70% reduktion i 2030 kunne opnås.
Der er derfor nu i Klimaprogrammet 2021 fremlagt køreplaner for alle sektorer, så det sikres, at der senest i 2025 er fremlagt udspil for reduktionsmål i den enkelte sektor, herunder at der frem mod 2025 er truffet de nødvendige beslutninger for at opnå klimamålet på 70% reduktion i 2030.
Stramt program
Regeringen har med klimaprogram 2021 sat et relativt stramt program for politiske udspil og vedtagelse af tiltag, der alle skal bidrage til at opnå klimamålet i 2030, når størstedelen heraf skal være fremlagt og/eller vedtaget senest i 2025.
Af klimaprogrammet 2021 fremgår det blandt andet, at der i sidste kvartal af 2021 vil blive fremlagt en lang række strategier, herunder
PtX-strategi
CCU-strategi
Grøn gas strategi
Strategi for udvikling af brint og grønne brændstoffer
Sideløbende hermed skal der ske forhandlinger om EU-regulering og rammevilkår, hvor EU-kommissionen i juli 2021 fremlagde ”fit for 55”-lovpakken, der skal sikre, at EU opnår en klimareduktion på 55% i 2030. Derudover venter vi også på ekspertgruppens rapport vedrørende den grønne skattereform, herunder en ensartet CO2e-afgift.
Regeringens ambitioner på klimaområdet for sidste kvartal 2021 og 2022 får sammen med EU-lovpakken ”fit for 55” og 1. fase af den grønne skattereform stor betydning for især energitunge virksomheders energistrategi – men ændrede rammevilkår betyder også, at nye muligheder opstår.
Hos Hulgaard Advokater følger vi hele tiden med i de politiske forhandlinger, lovændringer samt den tekniske udvikling, og vi står derfor klar til at rådgive jer om, hvilken vej vinden blæser, og hvordan I bedst navigerer i dette ”blæsevejr” af nye rammevilkår og regelsæt.
Du er velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk
Overskudsvarme er og har i lang tid været et omdiskuteret emne, og ikke uden grund. Udnyttelse af overskudsvarme fra virksomhedernes produktioner udgør et stort potentiale og er derfor et vigtigt værktøj til at nå vores klimamålsætning om 70% reduktion af CO2-udledningerne i 2030.
I en analyse fra Skatteministeriet er det vurderet, at der er et potentiale på 12,5 PJ overskudsvarme, der ikke bliver udnyttet. Den mængde overskudsvarme vil kunne forsyne 128.000 standard enfamilieshuse med fjernvarme. Men hvorfor udnyttes potentialet ikke bare? Det kan der være mange årsager til, og nogen af disse årsager skal findes i de juridiske rammevilkår omkring udnyttelse og salg af overskudsvarme.
Vi har igennem de seneste år været rådgiver på mange overskudsvarmeprojekter, både som rådgiver for virksomhederne og som rådgiver for fjernvarmen. I denne artikel deler vi vores erfaringer og sætter fokus på nogen af de juridiske forhold, som er vigtige at tage i betragtning i forbindelse med overskudsvarmeprojekter.
Varmeforsyningsloven – den grundlæggende ramme
Den grundlæggende ramme for et overskudsvarmeprojekt er varmeforsyningsloven, hvoraf bestemmelserne om prisfastsættelse af varme fra kollektive varmeforsyningsvirksomheder til brug for bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand fremgår. Varmeforsyningsloven er en maksimalprislov, idet loven fastsætter de priser, der maksimalt kan opkræves. Udgangspunktet er, at varmeprisen er omkostningsbestemt, da udelukkende nødvendige omkostninger til lovbestemte formål kan indregnes i prisen. Derved er de kollektive varmeforsyningsvirksomheder og de varmeproducenter, der leverer varme hertil, underlagt et vist krav om omkostningseffektivitet. Denne vurdering er underlagt et subjektivt skøn, jf. den administrative praksis.
Opgørelse af en omkostningsbestemt varmepris er ikke uden udfordringer, når varmeproducenten er en industrivirksomhed, hvis primære formål ikke er at producere varme. I overskudsvarmeprojekter vil varmeprisen derfor typisk blive opgjort på baggrund af substitutionsprincippet, jf. administrativ praksis. Substitutionsprincippet er udtryk for varmemodtagerens nødvendige omkostninger ved køb eller produktion af varme, når der er flere forsyningsalternativer. I udgangspunktet vil substitutionsprisen derfor være den samme som varmeprisen beregnet efter varmeforsyningsloven.
Substitutionsprincippet indebærer, at en kollektiv varmeforsyning ikke må betale mere for varmeleverancen en den laveste af tre prisalternativer:
Varmeleverandørens omkostningsbestemte pris, inkl. et eventuelt overskud
Varmemodtagerens egenproduktionspris ved selv at producere varmen
Varmepris ved køb af en tilsvarende varmemængde fra tredjemand
Der er derfor flere forhold, der skal inddrages ved opgørelse og vurdering af substitutionsprisen i forbindelse med et overskudsvarmeprojekt. Udover de faktiske omkostningsforhold ved både varmeleverandøren og varmemodtageren skal den kollektive varmeforsynings varighedskurve også inddrages i vurderingen af substitutionsprisen, da den kan variere hen over året, afhængig af de faktiske forsyningsforhold.
Ved anvendelse af substitutionsprisen er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at et anlæg kan danne grundlag for beregning af en substitutionspris. Der skal bl.a. være tale om et eksisterende (fysisk) anlæg med tilstrækkelig kapacitet. Derved skal der ske en nærmere vurdering af, hvilken varme den udnyttede overskudsvarme skal substituere, da der ud fra en omkostningsoptimering først skal ske erstatning af varmen fra den dyreste leverandør – den billigste, eksisterende varmekilde skal vælges først. Derfor vil substitutionsprisen ofte ikke være en fast størrelse, men en variabel størrelse bestemt af de faktiske forsyningsforhold hen over året.
Afgiftsmæssige forhold – en forvirrende jungle
Et priselement og derved et vigtigt forhold i et overskudsvarmeprojekt er overskudsvarmeafgiften, en udskældt afgift som i de seneste år har ”levet” et omtumlet liv.
Udgangspunktet i afgiftslovgivningen er, at der ikke kan opnås afgiftsgodtgørelse af energi anvendt til rumopvarmning og varmt vand, herunder leverancer til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Når en virksomhed udnytter overskudsvarme fra en proces, hvortil der er opnået afgiftsgodtgørelse, skal der opgøres og betales overskudsvarmeafgift for at tage højde for skiftet i den afgiftsmæssige kvalifikation af energien.
Politisk er der stor fokus på overskudsvarmereglerne, og af flere omgange er de blevet ændret. Udnyttelse af overskudsvarme til salg er afgiftspligtig hele året, og hovedreglen er, at der skal betales overskudsvarmeafgift baseret på en afgiftssats pr. GJ. Afgiften er dog maksimeret til 33% af vederlaget, jf. den såkaldte vederlagsbestemmelse. Derudover findes der særlige opgørelsesmetoder, bl.a. ved udnyttelse af overskudsvarme ved hjælp af en varmepumpe.
Indtil 1. januar 2021 var både el- og brændselsbaseret overskudsvarme afgiftspligtigt, men med ændringerne i elafgiften med virkning fra 1. januar 2021 er elbaseret overskudsvarme nu afgiftsfrit.
Brændselsbaseret overskudsvarme er fortsat afgiftspligtigt. Sidste år blev der indgået en politisk aftale, der betyder, at visse typer af brændselsbaseret overskudsvarme bliver fritaget for afgift, hvis overskudsvarmen var certificeret. Fritagelsen skulle gælde ved siden af en anden ændring af reglerne for beskatning af den brændselsbaserede overskudsvarme, der skulle omlægge afgiften fra en vederlagsbestemt afgift til en fast afgift.
Den politiske aftale er imidlertid stadig ikke udmøntet i et lovforslag, og derfor gælder vederlagsbeskatningen forsat for brændselsbaseret overskudsvarme.
De mange ændringer, manglende regler for en certificeringsordning og politiske udmeldinger giver anledning til usikkerhed omkring de afgiftsmæssige rammevilkår for overskudsvarme. I overskudsvarmeprojekter skal man derfor forsøge at tage højde for disse usikkerheder og indarbejde forskellige scenarieberegninger i projekteringsfasen samt at tage stilling til effekterne af eventuelt bristede forudsætninger for et overskudsvarmeprojekt. Afgiftsændringerne har også betydning for eksisterende overskudsvarmeaftaler, hvor der kan være behov for justering af aftalegrundlaget og i visse tilfælde behov for en decideret genforhandling.
CO2-kvoter – indvirkning på et overskudsvarmeprojekt
Tildeling af CO2-kvoter til de kvoteregulerede virksomheder sker i overensstemmelse med EU’s kvotedirektiv, FAR-forordningen og den relevante danske lovgivning til implementering af EU-lovgivningen.
Kvotetildelingen sker i en prioriteret rækkefølge efter:
Produktbenchmark, jf. bilag 1 til FAR-forordningen
Varmebenchmark, herunder fjernvarme, når der er tale om målelig varme
Brændselsbenchmark (opsamlingsbenchmark)
Kvotetildelingen sker på baggrund af delinstallationer og disses indplacering i forhold til de ovennævnte benchmark.
Ifølge reglerne for tildeling af gratis CO2-kvoter i perioden 2021-2025 berettiget udnyttelse af overskudsvarme til gratis CO2-kvoter. Det betyder, at kvoteomfattede virksomheder kan få tildelt gratis CO2-kvoter for den udnyttede overskudsvarme fra deres produktionsprocesser, der leveres til fjernvarmenettet. Tildeling sker på baggrund af varmebenchmark, som er sat til 62,3 CO2-kvoter pr. TJ varme, og med en faktor 30. Tildelingen vil derfor være 18,69 kvoter pr. TJ varme, svarende til ca. 0,067 kvoter pr. MWh varme.
Pt. ligger CO2-kvoteprisen på ca. 55 euro pr. tons, hvilket svarer til ca. 410 DKK. Den økonomiske værdi pr. MWh varme ligger derfor lige nu på omkring 27,47 DKK, hvilket – afhængig af overskudsvarmeprojektets størrelse – kan være en væsentlig faktor i forhandlingsprocessen.
Tildelingen af gratiskvoter for de første 2 år sker på baggrund af det faktiske aktivitetsniveau og derefter på baggrund af disse to års historiske aktivitetsniveau. Med denne tildelingsmekanisme vil der være en forsinkelse i tildelingen af gratiskvoter, da effekten først vil slå igennem 1½-2 år efter indberetningen af årlige aktivitetsniveauer.
CO2-kvoter som følge af overskudsvarmeprojekter skal håndteres i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser og bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion.
I overskudsvarmeprojekter vil der altid være kommercielle betragtninger, der skal inddrages og tages højde for i forhandlingsprocessen.
Et væsentligt parameter er at sikre tilbagebetalingen af investeringen, uanset hvilken part der afholder investeringsomkostningerne. Tilgangen til investering er dog meget forskellig for parterne, om end begge parter har et begrænset investeringsbudget, og der altid sker en prioritering af investeringerne.
Varmeleverandøren (industrivirksomheden) har ofte krav om kort tilbagebetalingstid og høj intern rente, mens varmemodtageren (den kollektive varmeforsyning) ofte accepterer en lang tilbagebetalingstid og har krav om lav varmepris. Disse udfordringer kan håndteres på forskellig vis, f.eks. ved aftagerpligt på varmen eller uopsigelighed i en vis periode. Der kan også arbejdes med forskellige former for reguleringsmekanismer, som sikrer en konkurrencedygtig pris på den udnyttede overskudsvarme i projektet over en fleksibel uopsigelighedsperiode. Dette kan være særligt relevant i overskudsvarmeprojektet, hvor elforbrug indgår som en stor del af omkostningsbasen, henset til eventuelle prisstigninger på elektricitet som følge af justering i netvirksomhedernes økonomiske ramme.
Det er derved muligt at arbejde med en prisdannelse, hvor der tages højde for de forskellige parametre, der spiller ind på prisdannelsen – og ikke en fast prisdannelse over en lang periode. Det vigtigste er, at prisdannelsen sker i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser, særligt substitutionsprincippet.
Afslutning
I overskudsvarmeprojekter er der mange parametre, der skal inddrages, og derfor kan projekter også nemt bliver uoverskuelige og i værste fald ende med at være en god idé i skrivebordsskuffen.
Det er vores erfaring fra de forskellige overskudsvarmeprojekter – og derved vores bedste råd, at der fra start af skabes et forhandlingsmiljø, hvor der spilles med åbne kort, og hvor der altid søges løsninger, der giver fordele til alle parter.
På den måde bliver der fra start skabt en spilleplade, hvor det er muligt at arbejde med de forskellige problemstillinger, i fællesskab og til begge parters bedste. Det er vores erfaring, at der med den tilgang opnås de bedst mulige resultater.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Peter Lunau Larsen på tlf. 51 15 85 15 eller pr. mail pll@hulgaardadvokater.dk eller Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk
Udvidet adgang til måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft
Landsskatteretten underkender Skattestyrelsens styresignal fra 2018 om måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft, og udvider virksomhedernes adgang til genoptagelse.
Måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft
Energiafgiftslovgivningen giver i en række tilfælde adgang til måling med tilbagevirkende kraft.
Konsekvensen er, at der ved en sådan måling, kan ske en ændring af virksomhedens afgiftstilsvar for en periode i op til tre år forud for tidspunktet for måling. Skattestyrelsen havde forud for 2018 en praksis om, at der imidlertid ikke kunne gives tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft, når der var tale om overskudsvarme. Skattestyrelsens argument var, at reglerne omkring måling med tilbagevirkende kraft kun kunne anvendes med henblik på opgørelse af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer, kulde og varme.
Medarbejdere fra Hulgaard Advokaters afgiftsgruppe var involveret i en afgiftskontrol hos en virksomhed, hvor det netop blev diskuteret, hvorvidt Skattestyrelsens praksis om, at der ikke kunne give tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft, havde hjemmel i afgiftslovene. Som følge af diskussionen tog Skattestyrelsen initiativ til at ændre praksis, hvormed der fremover ville blive givet tilladelse til måling med tilbagevirkende kraft af overskudsvarme, jf. styresignal SKM2018.581.SKTST
Skattestyrelsen begrænsede imidlertid adgangen til genoptagelse til 3 år forud for offentliggørelsen af styresignalet.
Med andre ord begrænsede Skattestyrelsen med styresignalet dermed muligheden for at få en regulering gennem måling med tilbagevirkende kraft til november 2015.
Landsskatteretten fastslår imidlertid i ny afgørelse, at genoptagelsen ikke kunne begrænses til november 2015.
I den konkrete sag havde virksomheden således indsendt en anmodning om måling med tilbagevirkende kraft af overskudsvarme i 2016, hvor reguleringsperioden ville omfatte perioden 1. november 2013 – 31. oktober 2015. Det vil sige, at reguleringen omfattede en periode forud for genoptagelsesperioden i styresignalet.
Skattestyrelsen afviste med henvisning til styresignalet, at selskabet kunne foretage regulering af selskabets afgiftstilsvar i ovennævnte periode, da denne lå forud for genoptagelsesperioden i styresignalet.
Landsskatteretten ændrede imidlertid Skattestyrelsens afgørelse, hvormed selskabet også kunne foretage regulering af afgiftstilsvaret i perioden, der lå forud for genoptagelsesperioden fastsat i styresignalet, da alle øvrige betingelser herfor var opfyldt, herunder at anmodningen om måling med tilbagevirkende kraft var fremsat i 2016.
Hvad betyder det for din virksomhed?
Afgørelsen er selvsagt relevant for alle de virksomheder der, som den konkrete virksomhed, har anmodet om måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft i perioden fra november 2015 og frem til 2018.
I disse tilfælde vil der med stor sandsynlighed rejses et tilbagebetalingskrav.
Afgørelsen tager dog ikke stilling til den situation, hvor der er indsendt en anmodning om måling af overskudsvarme med tilbagevirkende kraft forud for november 2015, og hvor Skattestyrelsen dengang har afvist en genoptagelse. Der er vores opfattelse, at der også i disse situationer kan være grundlag for en genoptagelse af selskabets afgiftstilsvar.
Et sådan krav skal fremsættes senest 6 måneder efter, dommen er blevet offentliggjort, hvilket var den 19. marts 2021. Deadline for sådanne krav er derfor 19. september 2021.
Skulle din virksomhed have forhold, hvor Skattestyrelsen har ændret praksis via et styresignal, bør det undersøges, om I vil kunne regulere jeres afgiftstilsvar længere tid tilbage end den fastslåede genoptagelsesperiode.
Vi står klar til at drøfte jeres situation.
Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk
På afgiftsfronten er CO2-afgift det hotteste emne lige nu. I forlængelse af aftalen om en grøn skattereform fra 8. december 2020 har Regeringen for nyligt nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde et forslag til en ny CO2e-afgift. Og i sidste uge kom de økonomiske vismænd med deres rapport vedrørende dansk klimapolitik frem mod 2030.
Ensartet CO2-afgift på 1.200 kr. pr. ton
Af rapporten ”Dansk klimapolitik frem mod 2030”, fremgår det, at klimamålsætningen (reduktion i CO2-emissionen på 70 %) i 2030 nås mest omkostningseffektivt ved en ensartet afgift på alle udledninger af drivhusgasser. Deres modelberegninger viser, at en afgift på 1.200 kr. pr. ton CO2e vil være tilstrækkelig til at nå målet.
Det konkluderes også, at de samfundsøkonomiske omkostninger formentlig vil blive mindst 3 gange så høje ved anvendelse af tilskud frem for en ensartet afgift, ligesom en eventuel afgiftsfritagelse af metan og lattergas også vil øge de samfundsøkonomiske omkostninger.
En ensartet afgift på alle udledninger af drivhusgasser kan – ud fra en teoretisk betragtning – give god mening, særligt hvis Danmark derved kan inspirere andre lande til også at indføre en lignende afgift. Rent praktisk er der tale om en helt anden udfordring, da der er mange udfordringer og hensyn, der spiller ind på en udvikling og implementering. For det er helt sikkert, at en høj CO2e-afgift vil resultere i store ekstra omkostninger til enkelte dele af erhvervslivet, i særdeleshed landbrugssektoren og de virksomheder, der er udsat for CO2-lækage.
CO2e-afgiften kan ikke stå alene
CO2e-afgiften kan ikke stå alene. Der er behov for at se holistisk på de forskellige regelsæt, som alle har en vis indvirkning på den samlede CO2-udledning. Fra EU-niveau er det oplagt at indtænke CO2-kvoteordningen, herunder den forventede udvidelse af kvoteordningen som EU har i pipeline, og en ny klimatold – Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), som er en del af EU’s Green Deal. Læs vores artikel om revisionen af EU ETS og indførslen af CBAM her.
Inden indførelse af en ensartet CO2e-afgift i Danmark er det vigtigt at analysere, hvordan sammenhængen er til de EU-baserede systemer, herunder vurdere de samlede konsekvenser for de enkelte sektorer i erhvervslivet.
Derudover kan det nye VE-direktiv, som Danmark skal implementere i løbet af sommeren, også få indvirkning på, hvordan en ensartet CO2e-afgift skal designes. Hele VE-certifikatmarkedet og den efterfølgende afgiftsmæssige regulering spiller også ind.
Andre regulatoriske krav vil også få en indirekte indvirkning på, hvordan en CO2e-afgift skal designes, og hvordan den vil virke. For nyligt blev der indgået aftale om, at den frivillige bæredygtighedsklasse for byggeriet skal gøres lovpligtig og indfases i perioden 2023-2029. Her spiller CO2-udledningen også ind på beregningerne af, hvordan de enkelte byggematerialer performer rent klimamæssigt. Det betyder, at reglerne omkring Livscyklusanalyser (LCA) og miljøvaredeklarationer (bl.a. EPD) også bliver vigtige og yderst relevante, når vi i de kommende år skal designe et nyt afgiftssystem, uanset om det bliver med mindre justeringer af det eksisterende afgiftssystem, en ny CO2e-afgift eller noget helt tredje.
Sådan sikrer du din virksomhed
Helt essentielt er det, at hvis du vil fremtidssikre din virksomhed, så skal du tænke holistisk og trække tråde bl.a. mellem CSR-politik, ESG, produktudvikling, energiproduktion og -forbrug samt den skattemæssige håndtering. Og her er en kompetent og agil rådgiver et must at have med på holdet. Vi står klar til at blive en del af jeres team.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Bettina Mikkelsen på tlf. 42 13 42 44 eller pr. mail bm@hulgaardadvokater.dk
