if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Ny advokatfuldmægtig hos Hulgaard Advokater

Nyt om Hulgaard Advokater

Ny advokatfuldmægtig hos Hulgaard Advokater

Vi har udvidet vores team med ansættelsen af en ny advokatfuldmægtig.

Martin Lars Mols Jensen er startet hos os den 15. september 2020.

Martin har via sit studiearbejde erfaring med selskabs- og skatteret.

Han er en del af vores skatteteam, men arbejder også med både selskabsret, kontraktsret og procesret.

Martin assisterer primært Lars Lauge Nielsen og arbejder på vores kontor i Kolding og Aarhus.

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin på tlf. 38 40 42 42.

Martin Lars Mols Jensen

Advokatfuldmægtig
Tel.dir.: +45 38 40 42 42
Mobil: +45 42 13 42 42
mmj@hulgaardadvokater.dk

 

En ildsjæl og en pioner inden for skatteret takker af

Nyt om Hulgaard Advokater

En ildsjæl og en pioner inden for skatteret takker af

I mere end 50 år har advokat Lida Hulgaard været dybt engageret i skatteret. I en alder af 80 år har hun nu valgt at trække sig tilbage for at dedikere sin tid til nogle af sine mange andre interesser.

Lida har gennem sin karriere bl.a. været formand for regeringens skattelovråd, medlem af regeringens skatteretsråd og formand for Skatterådet.

Hun har derudover i 25 år været medforfatter til ”lærebog om indkomstskat” og er både blevet tildelt Magnus Prisen og Dreyers Fonds Hæderspris.

Hvis du vil vide mere om Lida, kan du læse vores portrætartikel her.

Læs også vores blogindlæg i forbindelse med Lidas 80 års fødselsdag her.

Portræt – En ildsjæl og en pioner inden for skatteret takker af

Nyt om Hulgaard Advokater

Portræt – En ildsjæl og en pioner inden for skatteret takker af

I mere end 50 år har advokat Lida Hulgaard været dybt engageret i skatteret. Nu har hun valgt at trække sig tilbage for at bruge tid på familien og nogle af de mange andre interesser, hun har. Her giver Lida et kort indblik i en lang karriere. 

Hvad står i forgrunden, når du ser tilbage på din karriere som advokat?

At blive kontaktet af et menneske, som beder om min hjælp og så tage hul på et nyt samarbejde og en ny opgave – det holder aldrig op med at fascinere mig. Først og fremmest har min store passion inden for advokatgerningen været drevet af dette inspirerende samarbejde med mine kunder.

Det interesserer mig også at trække de store linjer inden for juraen, dvs. arbejde forskningsmæssigt og teoretisk. Det er i nogen grad lykkes at få det praktiske arbejde med at bistå kundererne og den mere teoretiske indfaldsvinkel i udvalg og råd til at gå hånd i hånd. Derfor blev jeg rigtigt glad, da jeg blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive formand for Skatterådet. Det job havde ingen advokat før mig haft, så det var en stor anerkendelse. Senere modtog jeg Dreyers Fonds Hæderspris – et stort øjeblik.

Nævnes skal det også, at min mand har været en afgørende faktor for det arbejdsliv, som jeg har haft. Ved siden af sit arbejde som speciallæge tog han en stor del af slæbet med at få hjem og familie med 4 børn til at fungere. 

Hvorfor blev skatteret dit felt?

Efter nogle år som advokatfuldmægtig blev jeg ansat på Juridisk Institut på Aarhus Universitet i begyndelsen af 1970’erne – en stilling, hvor jeg skulle undervise i skatteret og selv udvikle fagområdet. Sammen med nogle kolleger skrev vi landets første lærebog i skatteret. Kombinationen af jura og tal passer mig godt. Derfor blev skatteret mit speciale, også som advokat. 

Hvad er det bedste, der er sket i de 50 år, du har været i branchen?

Det er specialiseringen af advokaterne. Derfor kan advokater stadig yde kvalificeret bistand til deres kunder. 

Hvad er din faglige kæphest?

Min kæphest er, at dommerstanden også burde specialisere sig. Det ville øge tilliden til domstolene og styrke retssikkerheden. 

Hvad glæder du dig til at følge med i på sidelinjen?

Skattekommissionens arbejde har min særlige interesse. Jeg har selv været bisidder i kommissionen. Det er bedrøveligt, at Skat er blevet så udsultet, at tilliden til skattemyndighederne i nogen grad er smuldret. I mine øjne er tilliden til Skat en krumtap i samfundet. 

Hvad skal dit liv fyldes af nu?

Sammen med min søster vil jeg skrive min mors historie. Mine forældre var modstandsfolk, og min far blev taget, mens min mor flygtede til Sverige. Hun har efterladt os lidt dagbog fra perioden, som har inspireret os til at undersøge hendes liv nærmere. Jeg glæder mig også til at få mere tid til at spille bridge og tennis og andre interesser, der har fulgt mig hele livet. 

Hvad kommer du særligt til at savne?

Jeg vil savne det daglige samarbejde med kunderne og omgangen med mine skønne kollegaer. Det er priviligeret at være omgivet af unge, dygtige og engagerede mennesker. 

Hvem overtager dine sager?

Min pensionering har været forberedt i længere tid. Derfor er de sager, jeg har været med i, på det seneste kørt i parløb med andre kollegaer. Med andre ord er kundernes interesse fortsat i rigtig gode hænder.

Tillykke til Lida Hulgaard med de 80 år

Nyt om Hulgaard Advokater

Tillykke til Lida Hulgaard med de 80 år

Vi ønsker Lida et stort tillykke med de 80 år i dag!

Vi har i dagens anledning stillet fødselaren tre skarpe spørgsmål om hendes liv: 

Hvordan har du oplevet din karriere og dit virke som advokat?

”Som 80-årig og omvandrende historiebog kan jeg se tilbage på et langt liv som advokat og familiemenneske og bridgespiller og meget andet.

Ca. 50 år i en advokatbranche med voldsomme forandringer. I modsætning til nu var det i 1970’erne ikke kutyme at specialisere sig, ja, man fik faktisk påtale fra advokatsamfundet, hvis man signalerede, at man var særlig interesseret i noget bestemt inden for juraen. Mine 4 år med skatteret på universitetet, fulgt op af en lærebog, kunne dog ikke negligeres, og denne specialisering viste sig at være hensigtsmæssig for en kvinde i en mandsdomineret advokatverden og har ført mig vidt omkring. Både interessante klienter med konkrete sager og opgaver for det offentlige har været vildt spændende. Derfor er det svært at stoppe, når man har mulighed for at fortsætte i jobbet, og det har jeg så gjort indtil nu.

Da jeg i efteråret 1958 stod med studentereksamen og mand og lille søn, var normen at blive hjemmegående husmor. Det havde jeg overhovedet ikke lyst til. Heldigvis var min kære mand enig med mig, så jeg startede på at studere jura. Hjem og efterhånden 4 børn skulle dog også passes. Mens børnene var små, havde vi altid ”ung pige”, ellers havde det simpelthen ikke kunnet lade sig gøre. Disse dejlige mennesker befolkede hjemmet, når vi andre var på arbejde. Så i ulvetimen kunne familien sætte sig foran pejsen og tale om dagens begivenheder, mens den unge pige satte maden på bordet. I dag er jeg dybt taknemlig for hjælpen fra Gertrud og Anna og Marianne og alle de andre huslige medarbejdere. Også min mor har været hjælpsom og et stort aktiv for familien.” 

Hvilke opgaver går du op i lige nu?

“Lige nu har jeg bl.a. til opgave at være bisidder for et vidne for Undersøgelseskommissionen om SKATs refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer i danske selskaber. Kommissionen har til opgave at afklare sagsbehandlingen i SKAT i den forbindelse, en opgave, som jeg finder i høj grad nødvendig og relevant.” 

Hvad beskæftiger du dig med, når du ikke er på arbejde?

“En af familiens store interesser er bridge – som sportsgren. Min nu afdøde mand, Johs., og jeg har deltaget i mange bridgeturneringer i Danmark og udlandet og vundet en del. Jeg droslede dog ned på bridgefronten i de travleste år i advokatbranchen.

Og så har vi begge gået op i at være fysisk aktive, i løb, på ski, på tennisbanen, på cykel etc.

Nu vil min aktivitet i advokatbranchen snart blive afsluttet.

Jeg håber at kunne gennemføre nogle planer om at skrive om min familie og min tilværelse – altså såkaldte ”erindringsforskydninger”.

 

Lida Hulgaard bliver tildelt Dreyers Fonds Hæderspris

Nyt om Hulgaard Advokater

Lida Hulgaard bliver tildelt Dreyers Fonds Hæderspris

 

Lida Hulgaard bliver den 11. marts 2015 tildelt Dreyers Fonds Hæderspris 2015 ved en prisoverrækkelse i Valencia på Vesterbrogade 32 i København.

Bag Hædersprisen står Dreyers Fond, som uddeler prisen til ildsjæle, der på hver deres måde har ydet og yder store indsatser inden for advokat- og arkitektstanden. Se mere på fondens hjemmeside her

Fonden har tildelt hædersprisen til Lida Hulgaard for ”på et højt fagligt niveau, og med stort mod og engagement, at have bidraget til udviklingen af skatteretten, og for at have bragt samfundsmæssigt væsentlige problemstillinger på den juridiske og politiske dagsorden”.