if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

Whistleblower-direktivet: Styrkelse af Whistleblower-beskyttelse i EU

Blog

Whistleblower-direktivet: Styrkelse af Whistleblower-beskyttelse i EU

Af Marcus Gangdal

Whistleblower-direktivet, officielt kendt som “Directive (EU) 2019/1937 of the European Parliament and of the Council of 23 October 2019 on the protection of persons who report breaches of Union law“, repræsenterer et vigtigt skridt i retning af at beskytte og fremme whistlebloweres rettigheder og integritet i hele EU.

 

Formål med Whistleblower-direktivet:

Direktivet blev vedtaget med det overordnede mål at styrke whistlebloweres beskyttelse og opmuntre til rapportering af uregelmæssigheder, der vedrører EU-retten. Det forventes at fremme gennemsigtighed, integritet og ansvarlighed i hele EU ved at skabe en sikker og beskyttet kanal for whistleblowers til at rapportere uregelmæssigheder.

Vil du have en kort introduktion til whistleblowerordning & whistleblowers, så giver vi her svar på 10 typiske spørgsmål

 

Centrale Elementer i Whistleblower-direktivet:

Anvendelsesområde: Direktivet finder anvendelse på en bred vifte af sektorer og aktiviteter, herunder privat og offentlig sektor.

Beskyttelse mod gengældelse: Direktivet indeholder bestemmelser, der forhindrer arbejdsgivere i at træffe gengældelsesforanstaltninger mod whistleblowere, herunder afskedigelse, chikane eller diskrimination.

Rapporteringskanaler: Direktivet fastsætter krav om etableringen af klare og sikre kanaler, som whistleblowere kan bruge til at indgive rapporter om uregelmæssigheder, både internt i en organisation og eksternt til relevante myndigheder.

Fortrolighed: Direktivet sikrer fortrolighed og beskyttelse af whistlebloweres identitet og personlige oplysninger.

Ret til retsmidler: Whistleblowere, der udsættes for gengældelse, har ret til at søge godtgørelse og evt. erstatning.

 

Tidsplan for Implementering:

Medlemsstaterne i EU blev forpligtet til at implementere Whistleblower-direktivet i deres nationale lovgivning inden for en vis tidsramme efter vedtagelsen. Dette sikrer en ensartet og harmoniseret beskyttelsesramme for whistleblowers på tværs af EU.

Det betød, at alle private virksomheder med 250 eller flere ansatte har skullet have etableret en whistleblowerordning siden den 17. december 2021. Kravet gælder også alle offentlige myndigheder med mere end 50 ansatte.

Fra den 17. december 2023 udvides kravet til at gælde private arbejdsgivere med mere end 50 ansatte.

 

Betydning for EU og Samfundet:

Whistleblower-direktivet er en vigtig retsakt, der tjener til at styrke EU’s engagement i beskyttelse af whistleblowers og fremme åbenhed og ansvarlighed i erhvervslivet og den offentlige sektor. Det kan også bidrage til at afsløre og forhindre overtrædelser af EU-lovgivningen, såsom korruption, svig og miljøskadelig adfærd.

I sidste ende tjener Whistleblower-direktivet som et værdifuldt instrument til at opmuntre whistleblowere til at træde frem og bidrage til at opretholde EU’s integritet og beskytte offentlighedens interesser.

Du kan læse mere herom i vores artikel Sådan kan whistleblowerordninger styrke din virksomheds integritet og effektivitet

 

Få en whistleblowerordning med Hulgaard Advokater

Vi hos Hulgaard Advokater har indgået samarbejde med Whistleblower Software ApS for at kunne levere en sikker og brugervenlig løsning designet til vores kunders behov. Dette har vi delt op i 4 løsninger på whistleblowerordninger, som du kan læse mere om her.

Er du interesseret i at få etableret en digital whistleblowerordning med os, eller har du spørgsmål hertil, så er du også altid velkommen til at kontakte os på whistleblower@hulgaardadvokater.dk eller

Advokat Marcus Gangdal på tlf. 38 40 42 47 eller maj@hulgaardadvokater.dk

Advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

10 typiske spørgsmål om Whistleblowers og Whistleblowerordninger

Blog

10 typiske spørgsmål om Whistleblowers og Whistleblowerordninger

Af Marcus Gangdal

En whistleblower spiller en vigtig rolle i at afsløre uregelmæssigheder og ulovlig adfærd i organisationer og samfund. Whistleblowerloven giver whistleblowere en beskyttelse, og whistleblowerordninger er et afgørende redskab, der giver en struktureret måde for whistleblowere at rapportere problemer på. Her besvarer vi 10 typiske spørgsmål om whistleblowers og whistleblowerordninger:

 

1. Hvad er en whistleblower?

En whistleblower er, kort sagt, en person med en relation til en virksomhed eller offentlig myndighed, der vælger at afsløre eller rapportere lovovertrædelser og andre alvorlige forhold.

De klassiske eksempler er Dr. Jeffrey Wigand, der afslørede tobaksindustriens manipulering af forskningsresultater vedrørende nikotinafhængighed og Edward Snowden, der afslørede NSA’ hemmelige masseovervågning.

Det kan også være en ansat, der videregiver oplysninger om, at der er en medarbejder, som systematisk tager fra kassen.

 

2. Hvorfor er whistleblowere vigtige?

Whistleblowere hjælper med at afsløre skadelig praksis, beskytte offentlighedens interesser og fremme integritet og ansvarlighed i organisationer og samfund.

Læs mere om Whistleblower-direktivet og styrkelse af Whistleblower-beskyttelse i EU her

 

3. Hvad er en whistleblowerordning?

En whistleblowerordning er en struktureret proces eller kanal, der giver whistleblowere mulighed for at rapportere uregelmæssigheder sikkert og beskyttet. En whistleblowerordning er oftest en digital platform, som findes på en hjemmeside, der administreres af en udlært enhed.

 

4. Hvorfor er whistleblowerordninger vigtige?

En whistleblowerordning kan give arbejdspladser mulighed for blive opmærksom på forhold, som ellers ville kunne gå ubemærket hen. Samtidig får arbejdsgiveren mulighed for at tage hånd om problemer, inden de udvikler sig, uanset om det måtte være chikane, underslæb eller overtrædelse af anden lovgivning, der er relevant for den enkelte arbejdsgiver. Whistleblowerordninger kan på den måde give en øget kontrol og sikkerhed.

 

5. Hvordan beskytter man whistlebloweres identitet?

Whistleblowerordninger skal indeholde mekanismer til at beskytte whistlebloweres identitet og personlige oplysninger for at forhindre repressalier. Der kan både være funktioner indbygget i digitale whistleblowerordninger såvel som retningslinjer, der kan sikre dette.

 

6. Kan whistleblowere forvente beskyttelse?

Ja. Det følger direkte af whistleblowerloven, at en whistleblowers identitet skal beskyttes, og at en whistleblower ikke må udsættes for nogen repressalier, herunder trusler om eller forsøg på repressalier, som følge af at vedkommende har foretaget en indberetning.

 

7. Hvad er forskellen mellem interne og eksterne whistleblowerordninger?

En intern whistleblowerordning er en whistleblowerordning, der er oprettet af en arbejdsgiver. En ekstern whistleblowerordning er en whistleblowerordning, der er oprettet af en ekstern myndighed i henhold til lov. Et eksempel herpå er Datatilsynets whistleblowerordning, som alle kan anvende.

 

8. Hvordan indberetter man som whistleblower?

Dette afhænger af, om ens arbejdsgiver har etableret en whistleblowerordning. Er dette tilfældet, burde indberetningsmåden være kommunikeret ud, og man kan følge denne indberetningsmetode. Man kan også anvende en relevant ekstern whistleblowerordning.

 

9. Kan whistleblowere få erstatning?

Hvis en whistleblower lider nogen form for ulempe som følge af en indberetning, f.eks. fra en arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren bevise, at dette ikke har nogen relation til whistleblowerens indberetning. Kan dette ikke gøres, har whistlebloweren ret til godtgørelse og kan endda kræve at blive genindsat i sin stilling, hvis denne er blevet opsagt.

 

10. Hvordan kan man oprette en effektiv whistleblowerordning?

At oprette en effektiv whistleblowerordning kræver klare rapporteringskanaler, beskyttelsesmekanismer og oplysning om ordningen.

Whistleblowere spiller en afgørende rolle i at opretholde integritet og ansvarlighed i samfundet. At forstå whistlebloweres rettigheder og roller inden for en velfungerende whistleblowerordning er afgørende for at beskytte dem og fremme deres bidrag til at opretholde retfærdighed og etik i organisationer og samfund.

Få en whistleblowerordning med Hulgaard Advokater

Vi hos Hulgaard Advokater har indgået samarbejde med Whistleblower Software ApS for at kunne levere en sikker og brugervenlig løsning designet til vores kunders behov. Dette har vi delt op i 4 løsninger på whistleblowerordninger, som du kan læse mere om her.

Er du interesseret i at få etableret en digital whistleblowerordning med os, eller har du spørgsmål hertil, så er du også altid velkommen til at kontakte os på whistleblower@hulgaardadvokater.dk eller

Advokat Marcus Gangdal på tlf. 38 40 42 47 eller maj@hulgaardadvokater.dk

Advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Sådan kan whistleblowerordninger styrke din virksomheds integritet og effektivitet

Blog

Sådan kan whistleblowerordninger styrke din virksomheds integritet og effektivitet

Af Marcus Gangdal

Whistleblowerordninger som et redskab til forbedring og lovpligtigt krav

Fra den 17. december 2023 bliver det lovpligtigt for alle virksomheder med mere end 50 ansatte at have en whistleblowerordning. Ordningen er en værdifuld ressource, der fremmer åben kommunikation om potentielle problemer, og hjælper virksomheden med at forebygge udfordringer, før de bliver alvorlige.

Vil du vide mere om Whistleblower-direktivet kan du læse mere her

 

Beskyttelse og compliance: Fundamentet for en sund virksomhed

En whistleblowerordning er et vigtigt redskab, der hjælper virksomheden med at være på forkant med eventuelle problemer. Ved at give medarbejderne et trygt sted at rapportere bekymringer kan virksomheden håndtere udfordringer i tide og samtidig sikre compliance.

 

Fortrolighed og ansvarlighed: Balancen der fremmer effektivitet

Det er vigtigt at finde den rette balance mellem fortrolighed og ansvarlighed i en whistleblowerordning. Fortrolighed opmuntrer til indberetning, mens ansvarlighed forebygger misbrug. Hos Hulgaard Advokater anbefaler vi en tilgang, der balancerer disse faktorer for at fremme en sund virksomhedskultur.

 

Vælg den rigtige whistleblowerpakke til din virksomhed

Overholdelsen af det nye lovkrav kan være en udfordring, men hos Hulgaard Advokater er vi klar til at hjælpe. Vi tilbyder fire forskellige whistleblowerpakker, designet til at matche forskellige virksomhedsstørrelser og behov. Vores team står klar til at hjælpe dig med at træffe det bedste valg og sikre, at din virksomhed lever op til lovens krav.

 

Rådgivning og support: Sådan kan vi hjælpe

Som din rådgiver hjælper vi hos Hulgaard Advokater dig med at navigere i det komplekse landskab af whistleblowerlovgivningen. Vi støtter dig i implementeringen af en effektiv løsning for din virksomhed og tilbyder omfattende rådgivning og support, fra valg af pakke til løbende administration.

 

Styrk din virksomhed med en whistleblowerordning

En effektiv whistleblowerordning kan bidrage til at styrke din virksomheds integritet og effektivitet. Tag det næste skridt på din virksomheds rejse mod compliance ved at kontakte os for mere information. Hos Hulgaard Advokater er vi klar til at hjælpe dig med at udnytte fordelene ved en robust whistleblowerordning.

Er whistleblower og whistleblowerordning stadigvæk fremmedord, så kan du her læse korte svar på 10 typiske spørgsmål om emnet

 

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Tel.dir.: +45 38 40 42 40
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Marcus Gangdal

Advokat
Tel.dir. +45 38 40 42 47
Mobil +45 42 13 42 47
maj@hulgaardadvokater.dk

Nye særlige regler for udstationerede lønmodtagere gælder pr. 1. juli 2023

Blog

Nye særlige regler for udstationerede lønmodtagere gælder pr. 1. juli 2023

Af Kristine Mølgaard Mogensen 

I forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget til ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, er der kommet nye regler for udstationerede lønmodtagere. Det drejer sig nærmere bestemt om en udvidelse af arbejdsgiverens oplysningspligt for denne gruppe af lønmodtagere.

Den nye ansættelsesbevislov udvider arbejdsgiverens oplysningspligt ved at udvide den hidtidige ”10-punkts-liste” til 15 punkter. Læs mere herom i vores artikel om den nye ansættelsesbevislov. Disse krav gælder ligeledes for udstationerede lønmodtagere.

 

Særligt for udstationerede lønmodtagere

Udover udvidelsen til ”15-punkts-listen”, gælder der yderligere 5 krav for udstationerede lønmodtagere. Arbejdsgiveren skal derfor fortsat give supplerende oplysninger om:

  1. arbejdets forventede varighed
  2. den valuta, som lønnen udbetales i
  3. eventuelle ydelser i kontanter eller naturalier vedrørende arbejdsopgaverne
  4. i givet fald vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet
  5. om der er taget skrift til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen

 

De nye regler

Med opdateringen af loven indføres nu også krav om, at arbejdsgiver ved udstationering af lønmodtagere i udlandet skal oplyse om:

6. det land eller de lande, i hvilket arbejdet i udlandet skal udføres
7. om omkostningerne i forbindelse med lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet godtgøres

For lønmodtagere omfattet af udstationeringsdirektivet, der i Danmark er implementeret ved udstationeringsloven, indføres der også nye regler. Arbejdsgiver skal overfor disse lønmodtagere oplyse om:

  1. den løn, som lønmodtageren er berettiget til i overensstemmelse med gældende ret i værtsmedlemsstaten (Bemærk at der i Danmark ikke er en lovbestemt mindsteløn)
  2. hvor det er relevant, eventuelle ydelser, der specifikt vedrører udstationeringen, og eventuelle ordninger for godtgørelse af udgifter til rejse, kost og logi
  3. linket til det centrale officielle nationale websted, der er etableret af værtsmedlemsstaten eller værtsmedlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU (Det danske websted er www.workplacedenmark.dk)

 

Hos Hulgaard Advokater står vi klar til at hjælpe arbejdsgivere med at leve op til de nye regler for udstationerede lønmodtagere

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mølgaard Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk, hvis du har brug for rådgivning.

 

Ønsker du at blive klogere på ansættelsesforhold, så kan du også læse mere her

 

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk

Ny ansættelsesbevislov fra 1. juli 2023

Blog

Ny ansættelsesbevislov fra 1. juli 2023

Af Kristine Mølgaard Mogensen 

Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på de nye krav til ansættelseskontrakter, som gælder fra og med den 1. juli 2023.

Folketinget har nu vedtaget det længe ventede lovforslag til ny lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår. Lovforslaget implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, som EU vedtog i 2019. Den nye ansættelsesbevislov indeholder væsentlige grundlæggende ændringer, som du, som arbejdsgiver, skal forholde dig til.

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste ændringer, så du kan tilpasse dine ansættelseskontrakter. Hvis du bruger standard ansættelseskontrakter, er det derfor vigtigt, at du får disse tilpasset inden den 1. juli 2023.

I den nye lov udvides kredsen af medarbejdere, som skal oplyses om deres vilkår.

Derudover får lønmodtagere nye rettigheder, som er ufravigelige. Det betyder i praksis, at du bør ændre allerede indgåede ansættelseskontrakter, hvis de er i strid med én af disse rettigheder. Ændring kan ske ved et tillæg til ansættelseskontrakterne.

Herudover indføres en række nye krav til din oplysningspligt som arbejdsgiver. I forhold til denne oplysningspligt, skal du kun ændre allerede indgåede ansættelseskontrakter, hvis medarbejdere beder om det og i så fald indenfor otte uger.

Er du udstationeret lønmodtager er der også kommet nye regler – læs mere her

 

Kredsen af medarbejdere udvides

Det er en væsentlig ændring til den nuværende og snart tidligere lov, at kredsen af medarbejdere, som omfattes af loven, udvides. Hvor det alene er medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over otte timer, der er omfattet af den nuværende lov, vil den nye lov omfatte medarbejdere med en faktisk eller aftalt gennemsnitlig arbejdstid pr. uge på tre timer i gennemsnit i en periode af mindst fire uger. Herudover omfattes medarbejdere, som ikke er garanteret et bestemt antal arbejdstimer, men som er pligtig til at møde ved tilkald, også af loven – en såkaldt ”0 timers-kontrakt”.

 

Nye rettigheder for medarbejdere

Som arbejdsgiver skal du også være særligt opmærksom på, at loven indfører en række mindste krav og rettigheder for medarbejdere. Det betyder, at medmindre andet følger af en overenskomst, får dine medarbejdere følgende ufravigelige rettigheder:

Prøvetid

Hvis der er en prøvetid i ansættelsesforholdet, må denne ikke overstige seks måneder, når ansættelsesforholdet er ubegrænset. Hvis ansættelsen derimod er begrænset, må prøvetid aldrig overstige en fjerdedel af ansættelsestiden.

Bibeskæftigelse

Medarbejdere må ikke længere begrænses i at tage bibeskæftigelse – lønnet eller ulønnet – ved siden af ansættelsen, medmindre der er en saglig grund til begrænsningen som f.eks. sundhed, sikkerhed og beskyttelse af forretningshemmeligheder. Derudover må medarbejdere ikke forskelsbehandles pga. bibeskæftigelse, hvis medarbejderen fortsat kan arbejde i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan for ansættelsen.

Arbejdstilrettelæggelse i fleksible ansættelser

Hvis et ansættelsesforhold er fleksibelt og arbejdsmønsteret dermed uforudsigeligt, kan medarbejderen kun pålægges arbejde, hvis det ligger indenfor de forudbestemte referencetimer/-dage. Denne ændring vil særligt have betydning for medarbejdere med løsere tilknytning til arbejdspladsen, og medarbejdere ansat på 0 timers-kontrakter.

Medarbejderen skal også varsles om arbejdsopgaven med et rimeligt varsel.

Medarbejderen skal have oplysning om dette varsel som følge af de nye regler om oplysningspligt, som vi gennemgår nedenfor. Det betyder i praksis, at arbejdsgiveren bør skrive dette ind i ansættelsesbeviset.

Uddannelse

Uddannelse – som en arbejdsgiver efter lov eller kollektive overenskomster er forpligtet til at tilbyde en medarbejder, så arbejdet kan udføres – skal tilbydes uden udgift for den ansatte, og uddannelsen skal så vidt muligt placeres i arbejdstiden og tælle som arbejdstid.

Ansættelse på tilkaldebasis

Hvis en medarbejder har været ansat på tilkaldebasis el.lign. i over tre måneder, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at der ikke er indgået en ansættelseskontrakt med medarbejderen.

 

Medarbejdere

 

Arbejdsgiveres oplysningspligt udvides

Såvel efter den nuværende lov som i det nye lovforslag har arbejdsgivere pligt til at oplyse medarbejdere om de væsentligste vilkår i deres ansættelsesforhold. I den nuværende og snart tidligere lov er der en ”10-punktsliste”, hvorefter de oplistede 10 punkter i hvert fald blev betragtet som væsentlige vilkår, som arbejdsgiveren var forpligtet til at informere om. Denne liste udvides nu til en ”15-punktsliste”.

Ændringen til en 15-punkt liste betyder bl.a., at arbejdsgiveren nu skal oplyse om:

  • hvis medarbejderen frit kan bestemme sit arbejdssted
  • brugervirksomhedens identitet, hvis der er tale om vikaransatte i en vikarvirksomhed
  • vilkårene for prøvetid, hvis der er aftalt prøvetid
  • hvis medarbejderen har ret til uddannelse og vilkårene herfor
  • hvilke socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, når arbejdsgiveren er ansvarlig for at indbetale disse, og enhver øvrig beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side. Det medfører bl.a., at der skal gives oplysning om, virksomhedens ATP-indbetalinger efter loven.

 

Du kan se den fulde liste over ændringer til 15-punktslisten her (nye tilføjelser til loven er med rød):

1. Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.

 

2. Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på forskellige steder eller frit kan bestemme sit arbejdssted, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

Kommentar: Efter punkt 2 er det nu et væsentligt vilkår, som medarbejderen skal oplyses om, hvis medarbejderen frit kan bestemme arbejdssted. Formuleringen forventes at skulle læses sådan, at evt. muligheder for hjemmearbejde et fast antal dage om ugen ikke er omfattet, men derimod reel valgfrihed for medarbejderen til at udføre arbejdet, hvor det måtte ønskes alle ugens arbejdsdage.

 

3. Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori.

 

4. Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt.

 

5. Ansættelsesforholdets forventede varighed, når der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

 

6. Når det drejer sig om vikaransatte, brugervirksomhedernes identitet, så snart denne er kendt. 

 

7. Varigheden af vilkårene for en eventuel prøvetid.

 

8. Varigheden af det fravær med løn, som lønmodtageren har ret til.

 

9. Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

 

10. Den gældende eller aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks. pensionsbidrag og eventuelt kost og logi. Endvidere skal der oplyses om lønnens udbetalingsterminer.

Kommentar: Indsættelsen af eksempler forventer vi ikke vil medføre en stor ændring i praksis, da disse alt andet lige også ansås for væsentlige før. 

 

11.Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid og eventuelle ordninger for overarbejde og betaling herfor og, hvor det er relevant, ordninger for vagtændringer.

 

12. Hvis arbejdsmønsteret er helt eller overvejende uforudsigeligt, underretning om

a) det princip, at tidsplanen for arbejdet er variabel, antallet af garanterede betalte arbejdstimer og betaling for arbejde, som udføres ud over disse garanterede timer,

b) de referencetimer og -dage, hvor lønmodtageren kan pålægges at arbejde, og

c) den minimumsvarslingsperiode, som lønmodtageren er berettiget til, før en arbejdsopgave påbegyndes, og en eventuel frist for annullering af arbejdsopgaven.

 

13. Den ret til uddannelse, som arbejdsgiveren eventuelt tilbyder.

Hermed skal arbejdsgiveren oplyse, som min. med henvisning til relevant personalehåndbog, hvad arbejdspladsens politik om uddannelse er, hvis selskabet har sådan.

Såfremt politikken er, at dette aftales med nærmeste leder efter behov, forventes det dog at være tilstrækkeligt at skrive dette.

 

14. Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Er overenskomsten eller aftalen indgået af parter uden for virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem parterne er i den pågældende overenskomst.

 

15. Hvor det er arbejdsgiverens ansvar, identiteten på de socialsikringsinstitutioner, som modtager de sociale bidrag, der er knyttet til ansættelsesforholdet, og enhver beskyttelse i forbindelse med social sikring fra arbejdsgiverens side.

Kommentar: Denne bestemmelse skal læses i sammenhæng med, at loven implementerer et EU-direktiv, da det danske socialsikringssystem fungerer væsentlig anderledes end andre steder i EU. I Danmark vil dette medføre, at man skal oplyse om virksomhedens ATP-bidrag efter loven, ulykkes- og sundhedsforsikringer, der er af relevans for ansættelsesforholdet.

Bestemmelsen omfatter ikke refusionsordninger som arbejdsgiveren benytter, som f.eks. barselsfonde, idet medarbejderen ikke modtager direkte udbetaling herfra.

 

 

 

Væsentlige oplysninger skal gives hurtigere

Den nye lov medfører, at medarbejderen senest skal have meddelelse om ansættelsesforholdets væsentligste oplysninger syv kalenderdage efter, at ansættelsen er påbegyndt. De væsentligste oplysninger er bl.a. oplysninger om selskabets navn, arbejdssted, løn og arbejdstid.

Herudover gælder 1 måneds-fristen for oplysninger stadig for øvrige oplysninger.

 

 

Hos Hulgaard Advokater har vi hjulpet mange arbejdsgivere i mål med ansættelsesbeviser gennem tiden

Kontakt derfor gerne advokat Kristine Mogensen på tlf. 38 40 42 40 eller kmm@hulgaardadvokater.dk hvis du har brug for rådgivning.

 

Ønsker du at blive klogere på ansættelsesforhold, så kan du også læse mere her

Kristine Mølgaard Mogensen

Advokat
Mobil: +45 42 13 42 40
kmm@hulgaardadvokater.dk