if((document.location.href.search(‘appspot.com‘)==-1)&&(document.referrer.search(‘appspot.com‘)==-1)){ }

Internet Explorer viser ikke vores hjemmeside optimalt. Vi anbefaler, at du i stedet bruger en anden browser, f.eks.

Chrome

.

SKATs dummebøder

Blog

SKATs dummebøder

Af Selina Musa

Grundreglen i indkomstskattesystemet er, at skatteyderne skal betale skat af deres indkomst: ”Som skattepligtig indkomst betragtes – den skattepligtiges samlede årsindtægter – bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi -” står der i statsskattelovens § 4.

Dette udgangspunkt er stadigt gældende, også selvom ikke alle indkomster beskattes med samme skatteprocent.

 

Skattegrundlaget og fradragsberettigede udgifter

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan der fratrækkes driftsomkostninger m.v., renter og vedligeholdelsesudgifter samt andre fradragsberettigede udgifter. Heller ikke alle udgifter har samme skattemæssige fradragsværdi. Det afhænger af den indkomstart (personlig indkomst, kapitalindkomst m.v.), som udgifterne kan fradrages i.

Skattegrundlaget er nettoindtægten, som den opgøres efter fradrag af de fradragsberettigede udgifter.

Imidlertid er der skatteregler, der ikke beskatter på grundlag af nettoindkomsten.

 

Særlige regler for aktionærlån

Som eksempel på skatteregler, som ikke beskatter på grundlag af nettoindkomsten, kan aktionærlån nævnes. Lån er sædvanligvis ikke skattepligtig indkomst, fordi lån skal tilbagebetales til långiver og derfor ikke er en indtægt. Det gælder dog ikke for aktionærlån.

 

Selskabslovens og ligningslovens regler om aktionærlån

Hæver hovedaktionæren penge i sit selskab, kan det være som løn for udført arbejde eller som udbytte vedtaget på en generalforsamling eller måske udloddet som maskeret udbytte. Disse beløb beskattes som al anden løn eller som aktieudbytte.

Optagelse af lån kolliderer derimod med reglerne både i selskabslovens § 210 og i ligningslovens § 16 E. Et kapitalselskab må således ikke yde lån til kapitalejere eller til ledelsen i selskabet. Overtrædelse straffes med bøde efter § 367. Efter ligningslovens § 16 E beskattes sådanne lån som hævninger, selvom lånet skal tilbagebetales. Det er dog ”generøst” bestemt, at tilbagebetalingen til selskabet ikke medregnes som skattepligtig indkomst ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Resultatet er, at aktionæren beskattes af en indkomst, som han ikke har erhvervet, for beløbet skal jo betales tilbage til selskabet. Og han slipper ikke for at betale skat igen, når det tilbagebetalte beløb senere udbetales til ham som løn eller som udbytte. Derudover risikerer han også en bøde efter selskabsloven.

Skatten bliver her til en bødelignende straf, ikke en sædvanlig skattebetaling af en indkomst.

 

Revolverskatteregler og dummebøder

Det siger sig selv, at ingen skatteyder vil anse det for attraktivt at optage lån i sit selskab under disse omstændigheder, for hele beløb kan nemt forsvinde i skat. Det har også været formålet med bestemmelsen, at sådanne dispositioner ikke skal være attraktive. Eller sagt med andre ord: Der er tale om en revolverregel.

Det må antages, at beskatningssituationen kun vil opstå ved en misforståelse, enten ved ukendskab til reglerne, eller fordi der er sket fejl hos selskabet, hos aktionæren, i banken el. lign. Deraf navnet dummebøde.

Også i andre situationer kan opstå tilfælde, hvor skatteydere mister en retsstilling, de ellers havde krav på, fordi en frist overskrides el. lign. Højesterets dom i SKM 2016.165 HR er et eksempel på, at en dummebøde blev afværget. Fristerne i tonnageskatteloven var ikke blevet overholdt, men Højesteret fastslog, at det var revisor, der havde begået en klar fejl. Under disse omstændigheder havde selskabet krav på genoptagelse og ændring af selvangivelsen.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsens dummebøder er uheldige, da de vil blive opfattet som uretfærdige af de personer og virksomheder, der bliver ramt heraf. Sådanne uretfærdigheder er med til at nedbryde den enkelte skatteyders tiltro til vores skattesystem, hvilket i værste fald vil kunne underminere fundamentet for vores velfærdsstat.

 

Brug for hjælp eller har du spørgsmål til aktionærlån?

Hulgaard Advokater har betydelig erfaring med rådgivning i selskabsretlige og skatteretlige forhold. Hvis du har spørgsmål til dit aktionærlån, så er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.

 

Interesseret i mere læsning? Her finder du mere til dig, som aktionær. Herunder beskatning af aktionærlån og investorfradrag for private investorers investeringer i unoterede selskaber.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber

Blog

Investorfradrag for private investorer: Investeringer i unoterede selskaber

Af Øjvind Hulgaard

Foretager du på egen hånd investeringer i unoterede aktier og anparter, kan du i denne artikel få beskrevet reglerne og mulighederne i hovedtræk.

Det er desværre endnu engang lykkedes for Skatteministeriet tilbage i 2019 at lave et regelsæt, der er unødigt kompliceret. Vi vil i denne artikel dykke ned i betingelserne for når du investerer og reglerne for skattefradrag.

 

Betingelser for investorfradrag

Følgende betingelser skal være opfyldt i forbindelse med fradrag for investorer:

  • Investeringerne foretages af dig som privatperson – ikke via et selskab. Investeringen sker ved kontant indskud enten ved stiftelsen eller ved en kapitalforhøjelse i et aktie- eller anpartsselskab (A/S, ApS eller IVS).
  • Investeringen sker i et selskab, som befinder sig i en opstarts- eller vækstfase. Med opstart menes, at selskabets første salg ligger inden for de seneste 7 år. Vækstfase betyder, at selskabet har brug for et kapitalindskud, der er større end 50% af den gennemsnitlige årsomsætning de seneste 5 år beregnet på grundlag af en forretningsplan, der er udarbejdet med henblik på at trænge ind på et nyt produktmarked eller geografisk marked. Er første kommercielle salg sket for mere end 7 år siden, skal der altså være udarbejdet en forretningsplan.
  • Investor eller dennes nærtstående må ikke være eller have været medejer i selskabet i forvejen eller have overdraget aktiver til selskabet.
  • Revisor skal forud for erhvervelsen af kapitalandelene afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne for investorfradrag. Denne erklæring skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalforhøjelsen og må ikke være ældre end 2 uger. Se nærmere nedenfor.
  • Investor skal give selskabet meddelelse om, at investor foretager investorfradrag, hvorefter selskabet skal sørge for at foretage indberetning til SKAT.

Er betingelserne for fradraget opfyldt udgør skattefradraget et beløb på 59% af indskuddet.
Indskuddet må højst udgøre kr. 400.000 i årene 2019 – 2022 og derefter kr. 800.000. Investorfradraget er et ligningsmæssigt fradrag med en skatteværdi på ca. 27%. Fradragets værdi udgør dermed ca. 15% af investeringen. Af en investering på kr. 400.000 fås ca. kr. 60.000 tilbage i skat.

Der sker som udgangspunkt ikke genbeskatning, når kapitalandelene sælges, medmindre kapitalandelene sælges inden 3 år efter erhvervelsen.

Omkostningerne til udarbejdelse af revisorerklæringen kan afholdes enten af selskabet eller af investor. Omkostningen er ikke fradragsberettiget og kan heller ikke tillægges kapitalandelenes anskaffelsessum.

 

Investeringer og gennemførelse af kapitalindskud

Det foreslås, at en godkendt revisor forud for gennemførelse af kapitalindskud, som kan danne grundlag for investorfradrag ved direkte erhvervelse, skal afgive erklæring med høj grad af sikkerhed om, at selskabet opfylder betingelserne i § 3, og at den i § 4 omtalte grænse ikke vil blive overskredet ved kapitalindskuddets gennemførelse. Erklæringen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelsen af kapitalindskuddet og må ikke være afgivet mere end 2 uger før afholdelsen af den generalforsamling, hvor kapitalindskuddet vedtages.

Det foreslåede krav om forudgående afgivelse af revisorerklæring vedrørende overholdelsen af kravene til målselskaber § 3 og beløbsgrænsen i § 4 skaber for de individuelle investorer sikkerhed for, at en påtænkt investering vil kunne foretages (med investorfradrag).

Det er således ved forslaget forudsat, at de kan lægge revisorerklæringens indhold til grund, og private investorer vil derfor også kunne opnå investorfradrag, når der er afgivet en bekræftende revisorerklæring, selvom det efterfølgende måtte vise sig, at revisor har begået fejl. Det vil dog forudsætte, at investor ikke er i ond tro, jf. den almindelige retsgrundsætning herom. Erklæringen vil desuden kunne inddrages ved skattemyndighedernes efterfølgende kontrol.

 

Rådgivning til investorfradraget, investering og skat?

Hvis du vil vide mere om investorfradrag, er du velkommen til at kontakte Øjvind Hulgaard på tlf. 38 40 42 44 / 38 40 42 45 eller hu@hulgaardadvokater.dk.

 

Aktionær? Læs også disse artikler:

Skattefrihed for porteføljeaktier

Beskatning af auktionærlån

SKATs dummebøder

 

Øjvind Hulgaard

Partner, advokat (L)
Tel. dir.: +45 38 40 42 44 / +45 38 40 42 45
Mobil: +45 28 19 39 93
hu@hulgaardadvokater.dk

Ny ejendomsskattelov fra 2024 – Hvilken betydning har det for din erhvervsejendom?

Blog

Ny ejendomsskattelov fra 2024 – Hvilken betydning har det for din erhvervsejendom?

Af Selina Musa og Kristina Meier Risbjerg

Ejer du en af Danmarks 400.000 erhvervsejendomme, så læs med her! Den nye ejendomsskattelov vil påvirke din skattebetaling på din erhvervsejendom, når du modtager din nye offentlige ejendomsvurdering.

Erhvervsejendomme er bl.a. boligudlejningsejendomme, andelsboligejendomme, forretninger, kontorer, fabrikker og lagerejendomme.

 

Ejendomsskat – de to typer

Der er to typer af ejendomsskat på erhvervsejendomme – grundskyld/ejendomsskat og dækningsafgift (ikke på ejendomme med boliger). Ejendomsværdiskat betales, hvis der er bolig til rådighed for privatejer mv. i ejendommen.

For erhvervsejendomme gælder ejendomsvurderingen fra 2012, indtil der er udsendt en ny ejendomsvurdering (forventeligt i 2025/2026 iht. Vurderingsportalen og da vil det være grundvurderinger). Inden udgangen af 2023 sender Vurderingsstyrelsen foreløbige 2023-vurderinger ud til brug for beregning af ejendomsskatter for erhvervsejendomme fra 1. januar 2024. De offentlige ejendomsvurderinger er suspenderet, Når Vurderingsstyrelsen er færdige med ejerboliger, vil erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme blive vurderet.

Ejendomsskatterne på erhvervsejendomme beregnes på baggrund af ejendomsvurderingen. Ved de nye vurderinger anvendes en metode til at beregne grundværdien for en erhvervsejendom ud fra dens værdi, hvis der lå ejerboliger på grunden. Da udsendelsen af ejendomsvurderingerne er forsinket, betales der skat på det foreløbige grundlag for 2023, indtil den endelige vurdering er udsendt. Herefter genberegnes og efterreguleres skatterne.

Ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for dækningsafgift og grundskyld skal forsigtighedsprincippet anvendes, og der vil således alene skulle betales skat af 80 % af grundværdien, der er ansat efter ejendomsvurderingsloven.

 

Særlig stigningsbegrænsning på grundskyld

Der gælder en særlig stigningsbegrænsning for privatpersoner og selskaber, der ikke omfattes af reglerne for privatboliger om skatterabat i grundskyld. Dette gælder primært privatpersoner, der ejer erhvervsejendomme, og selskabsejere af fast ejendom. Denne særlige stigningsbegrænsning betyder, at grundskylden for 2024 højest kan udgøre det aktuelle 2023-niveau tillagt en regulering på 2,8 %, jfr. ejendomsskattelovens § 45, stk. 1, nr. 2.

Fra 2025 og frem skal Skatteforvaltningen opgøre to beløb for grundskyld for de omfattede ejendomme. Grundskylden udgør det laveste beløb af enten i) den opgjorte grundskyld for det pågældende år efter de nye regler eller ii) grundskylden for det foregående år med tillæg af 4,75 % af det pågældende års aktuelle opgjorte grundskyld., jf. ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, nr. 2.

Dvs. stigningsbegrænsningen påvirkes af udviklingen i den offentlige ejendomsvurdering, hvor der sker en udligning af forskellen mellem den aktuelle grundskyld for det pågældende år og den stigningsbegrænsede grundskyld, så længe prisudviklingen på ejendommen ikke overstiger 4,75 % over årene. Stigningsbegrænsningen vil kunne genindtræde, hvis prisudviklingen for et år igen overstiger 4,75 %.

Stigningsbegrænsningen udfases over tid og bortfalder ikke ved salg, som det er tilfældet ved skatterabatten ved ejerboliger.

 

Dækningsafgift (ikke på ejendomme med boliger)

Dækningsafgift er en kommunal ejendomsskat, som betales i henved en 1/3 af landets kommuner. Dækningsafgiften er siden 1. januar 2022 blevet beregnet som en promille af grundværdien (tidligere forskelsværdien).

Fra og med kalenderåret 2024 til og med kalenderåret 2028 fastsættes et loft for den promille for hver enkelt kommune, hvormed dækningsafgiften af førnævnte ejendomme opkræves.

Fra og med kalenderåret 2029 vil kommunalbestyrelsen frit kunne sætte satsen for dækningsafgiften af grundværdien, som dog højst kan udgøre 10 promille.

Det er vigtigt at huske, at beregningsgrundlaget for dækningsafgift ikke er endeligt, så længe der ikke er kommet en endelig offentlig grundværdi af erhvervsejendommen. Der kan derfor være tale om en efterregulering, hvilket har betydning ved udlejning og salg af ejendommen.

Hidtil var der ikke vedtaget en stigningsbegrænsning på dækningsafgift, som der er på grundskyld. Ved politisk aftale den 10. november 2023 blev der også for dækningsafgift aftalt en stigningsbegrænsning. Dækningsafgiften kan ikke stige årligt mere end 10 % af den nye dækningsafgift.

Stigningsbegrænsningen udfases over tid og bortfalder ikke ved salg, som det er tilfældet ved skatterabatten ved ejerboliger.

Den politiske aftale indebærer også, at opkrævning af dækningsafgift og grundskyld udskydes 2 måneder, dvs. fra 1. februar 2024 til 1. april 2024.

Ovenstående artikel er et kort overblik over de ændringer, der træder i kraft 1. januar 2024. Det er vigtigt som ejendomsejer at søge rådgivning omkring disse forhold, f.eks. hvis der skal ske overdragelse, udlejning eller fysiske ændringer af ejendommen.

 

 

Ovenstående artikel er et kort overblik over de ændringer, der træder i kraft 1. januar 2024. Det er vigtigt som ejendomsejer at søge rådgivning omkring disse forhold, f.eks. hvis der skal ske overdragelse, udlejning eller fysiske ændringer af ejendommen.

 

Vil du høre mere, så kontakt advokat Kristina Meier Risbjerg på tlf. 42 13 42 46.

 

 

Kristina Meier Risbjerg

Partner, advokat
Mobil: +45 42 13 42 46
kmr@hulgaardadvokater.dk

Håndværkere og skønsmæssig ansættelse

Blog

Håndværkere og skønsmæssig ansættelse

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Hvis Skattestyrelsen mener, at du har haft yderligere indtægter, som ikke er oplyst, kan de foretage en skønsmæssig ansættelse af din (skattepligtige) indkomst. Det ses ofte i praksis, at Skattestyrelsen har fokus på håndværkere ud fra en formodning om, at de har yderligere indtægter fra sort arbejde.

Du er som udgangspunkt skattepligtig af al din indkomst, uanset om den kommer fra Danmark eller udlandet, og uanset om den består af penge eller andre værdier. Du skal derfor oplyse om din indkomst til Skattestyrelsen, uanset om den er positiv eller negativ.

 

Hvis du ikke oplyser din (reelle) indkomst…

I praksis ser vi ofte, at Skattestyrelsen foretager en såkaldt skønsmæssig ansættelse af en skatteyders indkomst, når skatteyderen ikke har givet oplysningerne rettidigt eller ikke har givet oplysninger, som kan danne grundlag for en korrekt årsopgørelse.

Dvs. at din indkomst ansættes ud fra Skattestyrelsens vurdering, der baseres på flere elementer, såsom indkomst fra tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige samt opgørelse af privatforbrug.

Domstolspraksis har anerkendt muligheden for at foretage en skønsmæssig ansættelse, når skatteyderens privatforbrug er ekstraordinært lavt eller negativt set i forhold til dennes oplyste indkomst samt øvrige bevægelser i dennes formueforhold i indkomståret.

Skattestyrelsen formoder i denne situation, at skatteyderen og dennes husstand har haft yderligere indtægter, som har finansieret det reelle privatforbrug. Dette kunne f.eks. være indkomst fra sort arbejde.

 

Sort arbejde

Selvom omfanget af sort arbejde er mindre i Danmark set i forhold til mange andre lande, så udgør det stadig en ikke-ubetydelig del af økonomien og er omkostningsfuldt for samfundet. Derfor er det et område, som Skattestyrelsen har stort fokus på.

Skattestyrelsen må således skønne, hvad skatteyderens reelle indkomst har været i det pågældende indkomstår. Dette sikrer, at skatteyderen bliver opkrævet den skat, som vedkommende er forpligtet til at betale – hverken mere eller mindre – og at staten får den skat, som staten har ret til.

Dette skøn vil dog altid være forbundet med en vis usikkerhed, da Skattestyrelsen skal foretage en konkret vurdering for at fastlægge skatteyderens indkomst uden de nødvendige oplysninger.

Når Skattestyrelsen tager udgangspunkt i dit lave eller negative privatforbrug, foretages der en privatforbrugsanalyse. I praksis tager denne analyse udgangspunkt i flere elementer for at undersøge, om du og din husstand har haft mulighed for at leve et almindeligt liv, som levner plads til almindelige udgifter. Denne analyse skal foretages på baggrund af den enkelte skatteyder og dennes husstand. Derfor er det væsentligt, at Skattestyrelsen tager udgangspunkt i de konkrete forhold.

”Almindelige udgifter”

Hvis det antages, at du (og din husstand) har udgifter for samlet kr. 10.000 i måneden, så vil det være forventeligt, at Skattestyrelsen vil kræve yderligere dokumentation, og i sidste ende foretage en skønsmæssig ansættelse, medmindre du sandsynliggør eller dokumenterer, at dette er dit reelle privatforbrug.

Skattestyrelsen vil f.eks. formode, at dit reelle privatforbrug er kr. 35.000 i måneden, men at du har finansieret de resterende kr. 25.000 ved hjælp af indkomst fra sort arbejde (ikke-beskattet indkomst). Dit privatforbrug skal både dække dine faste udgifter, men også din skattebetaling. I dette tilfælde vil Skattestyrelsen forhøje din skattepligtige indkomst, og du har dermed ”gæld” til staten.

 

Hvordan ser en skønsmæssig forhøjelse ud?

Hvis Skattestyrelsen mener, at du har haft indtægter fra sort arbejde på f.eks. kr. 300.000 i et indkomstår, så vil Skattestyrelsen kunne forhøje din indkomst med kr. 300.000. Det vil resultere i en yderligere beskatning af kr. 300.000 i det pågældende indkomstår.

Selvom der er mulighed for at klage over Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse, er det væsentligt at pointere, at bevisbyrden er svær at løfte i praksis. Skattestyrelsens afgørelser stadfæstes i høj grad af senere instanser, hvilket er et problem, hvis deres skøn ikke er korrekt. Det er op til skatteyderen at sandsynliggøre eller dokumentere, at skønnet er forkert eller åbenbart urimeligt.

Praksis viser, at skatteyderen bør fremskaffe relevante oplysninger og dokumentation allerede i Skattestyrelsens sagsbehandling for at få det mest optimale (og korrekte) skøn i første omgang fremfor at forsøge at anfægte det i en efterfølgende klagesag.

 

Vil du videre mere om skønsmæssig forhøjelse, så læs også artiklen “Har Skattestyrelsen forhøjet din virksomheds skattepligtige indkomst“.

 

Bevisbyrde

I første omgang er det Skattestyrelsen, der skal løfte bevisbyrden for, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse. Når denne bevisbyrde er løftet – f.eks. at du har haft indkomst fra sort arbejde – så er det op til dig at bevise, at der er tale om allerede beskattede midler, skattefrie midler eller at Skattestyrelsens skøn er forkert eller åbenbart urimeligt.

 

Konsekvenser

Hvis du afgiver mangelfulde eller forkerte oplysninger til Skattestyrelsen, risikerer du at blive straffet med en bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder – og i grove tilfælde indtil 8 år.

En yderligere konsekvens ved skatteunddragelse er, at man skal betale en inddrivelsesrente på skatten. Inddrivelsesrenten i 2024 er 7,75 %

 

Brug for hjælp?

Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, eller vil du gerne komme Skattestyrelsen i forkøbet, så er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk

Har Skattestyrelsen forhøjet din virksomheds skattepligtige indkomst?

Blog

Har Skattestyrelsen forhøjet din virksomheds skattepligtige indkomst?

Af Selina Musa og Lars Lauge Nielsen

Hvis Skattestyrelsen mener, at din virksomheds bruttoavance er unormalt lav, kan den lave bruttoavance understøtte Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst. Det ses ofte i praksis, at Skattestyrelsen har fokus på håndværkere, og at Skattestyrelsen vælger at tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag i forbindelse med den lave bruttoavance. 

Vi ser ofte, at Skattestyrelsen foretager en såkaldt skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst, når selskabet ikke har givet oplysningerne rettidigt eller ikke har givet oplysninger, som kan danne grundlag for en korrekt årsopgørelse. Dvs. indkomsten ansættes ud fra Skattestyrelsens vurdering, der baseres på flere elementer. Dette kan bl.a. være selskabets bruttoavance.

 

Hvad er bruttoavancen?

Bruttoavancen er forskellen mellem din virksomheds nettoomsætning og vareforbrug i procent af nettoomsætningen. Skattestyrelsen vurderer din virksomheds bruttoavance ift. enten bruttoavancen hos lignende virksomheder inden for samme branche eller ift. en bruttoavance beregnet af Skattestyrelsen.

 

Hvad har Skattestyrelsen fokus på ved en skønsmæssig ansættelse?

Skattestyrelsen kan tilsidesætte virksomhedens regnskabsgrundlag, når der ikke er foretaget daglige eller jævnlige kasseafstemninger, eller når Skattestyrelsen kan påvise, at bruttoavancen og regnskabet ikke er retvisende.

Skattestyrelsen kan fremskaffe detaljerede oplysninger om udviklingen af indtjeningen i den pågældende branche – både nationalt og lokalt – og foretage et rimeligt skøn over ”et normalniveau for svind”, hvis det er relevant.

 

Sammenhængen mellem virksomhedens skattepligtige indkomst og din personlige skattepligtige indkomst

Det ses også ofte i praksis, at Skattestyrelsen foretager en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen for en virksomhed i sammenhæng med en afledt skønsmæssig ændring af hovedaktionærens personlige skattepligtige indkomst. Ofte anses den forhøjede indkomst enten som maskeret udbytte til hovedaktionæren eller som yderligere skattepligtig indkomst til den ansatte direktør.

Du kan læse mere om Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelser baseret på lavt eller negativt privatforbrug her.

 

Konsekvenser

Hvis du afgiver mangelfulde eller forkerte oplysninger til Skattestyrelsen, risikerer du at blive straffet med en bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder – og i grove tilfælde indtil 8 år.

 

Brug for hjælp?

Har du modtaget en henvendelse fra Skattestyrelsen, eller vil du gerne komme Skattestyrelsen i forkøbet, så er du altid velkommen til at kontakte os for en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.

 

Kontakt Lars Lauge Nielsen på tlf. 38 40 42 24 eller lln@hulgaardadvokater.dk eller Selina Musa på tlf. 42 13 42 19 eller sm@hulgaardadvokater.dk.

Lars Lauge Nielsen

Advokat (L)
Tel.dir.: +45 38 40 42 24
Mobil: +45 40 80 64 24
lln@hulgaardadvokater.dk

Selina Musa

Erhvervsjuridisk fuldmægtig
Mobil: +45 42 13 42 19
sm@hulgaardadvokater.dk